09/10-17 09:27

Assistenttræner er færdig i Randers FC efter trænerexitAssistenttræner er færdig i Randers FC efter trænerexit

Peter Enevoldsen ryger ud hos Alka Superligaens bundhold efter afskeden med Olafur Kristjansson.

storybild

Randers. Efter lidt under et år i jobbet er Peter Enevoldsen færdig som assistenttræner i fodboldklubben Randers FC.

Afskeden sker i kølvandet på, at cheftræner Olafur Kristjansson i sidste uge stoppede hos klubben, der er sidst i Alka Superligaen.

Randers FC annoncerede søndag, at klubben har hyret hollænderen Ricardo Moniz som cheftræner, og der bliver ikke plads til Peter Enevoldsen i det kommende trænerteam.

- Peter Enevoldsen har ydet en god indsats for Randers FC og har været vellidt af alle i huset. For han er en fyr, der forstår at sprede glæde på sin vej med sit gode humør, siger Randers-direktør Michael Gravgaard til klubbens hjemmeside.

- Men med ny cheftræner og nye vinde så har vi vurderet, at vi skal have bygget noget helt nyt op i trænerteamet, og derfor siger vi farvel til Peter og en stor tak for indsatsen, for den har ikke fejlet noget.

- Det nye ansigt i trænerteamet bliver et kendt ansigt, for Rasmus Bertelsen har sagt ja til at hjælpe vores nye cheftræner på plads og glider derfor ind i trænerteamet som first team coach, siger han.

Ricardo Moniz bliver mandag præsenteret i Randers.

Randers FC har kun vundet en af sæsonens første 11 kampe i Superligaen, og klubben er sidst med syv point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx