Af Ritzau - 24/03-17 22:31; Opdateret: 24/03-17 23:55

Wozniackis næste kamp bliver en natforestillingWozniackis næste kamp bliver en natforestilling

Caroline Wozniacki skal i tredje runde i Miami Open op mod den jævnaldrende Sorana Cirstea.

storybild

Caroline Wozniacki møder velkendt modstand i tredje runde af Miami Open. (Billede: Scanpix/Julian Finney)

Caroline Wozniacki skal i tredje runde af tennisturneringen Miami Open op mod rumænske Sorana Cirstea, som hun kender ganske godt.

Kampstarten er angivet til tidligst klokken 03.30 natten til søndag dansk tid - sommertid medregnet.

Den useedede Cirstea banede vejen for det ottende møde mellem de to spillere med en sejr på 7-6(4), 3-6, 6-3 over 19.-seedede Anastasija Sevastova.

I første runde af turneringen sendte Sorana Cirstea OL-guldvinderen, Mónica Puig, hjem.

Cirstea er som 12.-seedede Wozniacki 26 år gammel, og de to har mødt hinanden syv gange tidligere i WTA-turneringer.

Fire gange har Wozniacki vundet.

- Det bliver et tæt opgør, fordi Cirstea kender Caroline så godt.

- De har kendt hinanden, siden de var små. De har spillet juniortennis sammen, siger TV2 Sports ekspertkommentator Patrik Wozniacki til tv-stationens hjemmeside.

Han er bror til Caroline Wozniacki.

Da hun og Cirstea senest krydsede ketsjere, i 2014, vandt danskeren i to hurtige sæt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx