17/03-18 16:43

Viborg HK smider slutspilsfordel efter nederlagViborg HK smider slutspilsfordel efter nederlag

Viborg tabte hjemme til Randers. Dermed åbner viborgenserne slutspillet uden point.

storybild

Viborg. Viborgs håndboldkvinder mistede fjerdepladsen i sidste runde af grundspillet i HTH Go Ligaen.

På hjemmebane tabte Viborg HK med 19-20 til lokalrivalerne fra Randers HK. Det gav mulighed for Nykøbing Falster og Team Esbjerg til at overhale viborgenserne, og den mulighed udnyttede de begge.

Nykøbing Falster sluttede grundspillet af med en storsejr på 36-21 hjemme over Aarhus United, mens Team Esbjerg vandt storopgøret hjemme mod FCM Håndbold med 24-19.

Resultaterne sender Nykøbing Falster op på fjerdepladsen, som er vigtig, da den giver klubben et point med over i slutspilspuljerne. Her starter Viborg HK i stedet med nul point.

Allerede inden sidste spillerunde havde København Håndbold sikret sig sejren i grundspillet.

Måske af den årsag fik rækkens bundprop, Ajax København, uventet gode vilkår.

Det undertippede bundhold førte flere gange i første halvleg med hele fire mål, og ved pausen var Ajax fortsat foran i lokalopgøret med et enkelt mål.

Det blev der dog hurtigt lavet om på i anden halvleg, og grundspilsvinderne endte med at vinde opgøret 33-28.

Odense endte som nummer to i grundspillet to point efter København. Fynboerne rundede grundspillet af med en storsejr på hele 33-16 på udebane over Ringkøbing, der slutter næstsidst.

TTH Holstebro havner uden for slutspillet. Holdet afsluttede grundspillet med at tage en sejr på 36-33 over slutspilsklare Silkeborg-Voel.

De to slutspilspuljer ser således ud:

Pulje 1:

* København Håndbold 2 point.

* Nykøbing Falster 1 point.

* Team Esbjerg 0 point.

* Randers HK 0 point.

Pulje 2:

* Odense Håndbold 2 point.

* FCM Håndbold 1 point.

* Viborg HK 0 point.

* Silkeborg-Voel 0 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk sangerinde skal giftes
bt.dk
Mindst ni personer dræbt i Canada...
bt.dk
Det alle taler om: Men guld-snakken...
bt.dk
FIFA vil udvide turnering: Er blevet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx