29/07-17 14:34; Opdateret: 29/07-17 15:26

Magnussen mangler tusindedel i Formel 1-kvalifikationenMagnussen mangler tusindedel i Formel 1-kvalifikationen

Kevin Magnussen manglede lørdag en tusindedel af et sekund for at gå videre til Q2 i det ungarske grandprix.

storybild

Budapest. Formel 1-køreren Kevin Magnussen formåede ikke at køre sin Haas-racer op blandt de 15 hurtigste i Q1-kvalifikationen i det ungarske grandprix, da han lørdag eftermiddag satte den 16.-bedste tid.

Det betyder, at danskeren ikke gik videre til Q2.

Danskeren sluttede med nøjagtig samme tid som Sergio Perez (Force India). Men fordi Perez satte sin tid først, snuppede han den afgørende 15.-plads.

Havde Magnussen bare kørt en tusindedel af et sekund hurtigere, så var han gået videre.

Derfor begynder Magnussen det ungarske grandprix fra en startposition som nummer 16.

Magnussens holdkammerat, Romain Grosjean, gik videre til Q2, da han fik den 14.-bedste tid.

Men det blev også endestationen i kvalifikationen for franskmanden, da han endte med den 15.-bedste tid. De ti hurtigste gik videre til Q3.

Det betyder, at Magnussen og Grosjean begynder søndagens grandprix side om side i ottende startrække i deres Haas-racere.

De forreste biler ved søndagens grandprix kommer til at være røde, og der står Ferrari på dem.

Sebastian Vettel (Ferrari) tog sin pole position nummer 48 i karrieren, og han får søndag selskab af teamkammeraten Kimi Räikkönen, der holder ved siden af som nummer to.

Lewis Hamilton (Mercedes) var tæt på at tangere Michael Schumachers rekord på 68 pole positions i Formel 1, men briten måtte nøjes med en startposition som nummer fire.

Briten formåede dog at slå banerekorden under Q2, da han kørte en omgang i tiden 1 minut og 16,693 sekunder.

Valtteri Bottas begynder søndag som nummer tre i sin Mercedes-racer.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Alvorlig ulykke i forlystelse: Casper...
bt.dk
Medarbejdere tvinges til Jylland...
bt.dk
Slidt kronprins i mål: Her er hans...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx