18/04-18 21:21

Randers-træner er glad for trodsreaktion før skæbnekampeRanders-træner er glad for trodsreaktion før skæbnekampe

Hjemmeholdet lagde dårligt ud, da Randers tog imod OB. Men præstationen efter pausen glæder Rasmus Bertelsen.

storybild

Randers. Det var to forskellige Randers-hold, som onsdag spillede 1-1 med OB på BioNutria Park Randers.

Før pausen var hjemmeholdet langt fra at følge med de gæstende fynboer. Men i anden halvleg kom kronjyderne foran og viste lovende takter.

Randers' cheftræner hæfter sig især ved det hold, som han sendte på banen efter pausen. Takterne fra anden halvleg skal gentages i de afgørende playoffkampe om at undgå nedrykning senere på sæsonen.

- Første halvleg var skræmmende. Vi hang efter hele vejen. Men så vi havde en god snak i pausen og fik rusket op i det hele.

- Det er jo ikke ret godt, at vi skal have sådan en halvleg. Men det var en god trodsreaktion, som vi leverede. Holdånd kan alligevel bære noget, når vi er i problemer, siger Rasmus Bertelsen.

Dermed mener han også, at præstationsforskellene på hver side af pausen viser en større tendens i klubben.

- Det har været op og ned. Generelt føler jeg, at pilen peger den rette vej i forhold til vores præstationer og resultater, siger træneren.

Rasmus Bertelsen overtog, efter Ricardo Moniz blev fyret i Randers. Bertelsen har gennem sine 11 ligakampe i spidsen for klubben hentet 10 point i Alka Superligaen.

Randers indtager en tredjeplads i nedrykningspulje 2 og er allerede sikre på at spille playoffkampe om at undgå nedrykning.

Torsdag kan kronjyderne dog ryge ned på fjerdepladsen i gruppen, hvis Lyngby vinder over Sønderjyske.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
LIGE NU: Menneskejagt i gang - flere...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx