28/02-18 17:36

Danske cykelherrer skal dyste om VM-medalje på 4000-meterDanske cykelherrer skal dyste om VM-medalje på 4000-meter

Den danske kvartet var tredjehurtigst i kvalifikationen og møder Italien om en plads i finalen ved VM.

storybild

Holland. Danmarks 4000-meter-hold i forfølgelsesløb kom onsdag videre fra kvalifikationen ved VM i banecykling i hollandske Apeldoorn.

Det skete efter en indsats, hvor danskerne var tredjehurtigst blandt de 16 nationer.

Kvartetten med Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen, Casper Folsach og Julius Johansen kørte i 3 minutter og 56,740 sekunder.

Kun Storbritannien og Italien var hurtigere.

Dermed er danskerne klar til at køre med i første runde, som afvikles onsdag aften.

Det hurtigste hold i kvalifikationen, som altså blev Storbritannien, skal køre mod det fjerdehurtigste hold, Tyskland, om en plads i finalen.

Det samme skal Danmark mod Italien, der altså opnåede den næsthurtigste tid.

Holdene, der sluttede som nummer fem til otte i kvalifikationen, kan ved at køre hurtigt nok i første runde komme i betragtning til dysten om bronze.

Det danske banelandshold måtte sidste år nøjes med en skuffende tiendeplads ved VM.

Det skyldtes dog i høj grad, at Niklas Larsen punkterede tidligt, så Frederik Rodenberg Madsen, Casper Folsach og Julius Johansen måtte fuldføre løbet som en trio.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Royal baby på vej i Storbritannien:...
bt.dk
Kammeradvokaten afslører om Stein...
bt.dk
Bendtner forstår det ikke: ‘Det er...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx