25/08-17 23:25

Superliga-topscorer forhandler om forlængelse med HobroSuperliga-topscorer forhandler om forlængelse med Hobro

Pål Kirkevold har kontraktudløb efter sæsonen, men han kan ende med at fortsætte i Hobro på en ny kontrakt.

storybild

Silkeborg. Fredag hentede Hobro sæsonens første udesejr, da oprykkeren vandt 2-0 ude over Silkeborg i Alka Superligaen.

Gæsternes norske angriber Pål Kirkevold afgjorde kampen med to hurtige mål i hver halvleg, og han har dermed scoret seks mål i sæsonens første syv kampe.

Kirkevold har kontraktudløb efter denne sæson, men afslørede efter kampen, at han er i forhandlinger med Hobro om en forlængelse af den nuværende aftale.

- Vi snakker sammen om fremtiden. Vi er i en konstruktiv dialog, men lige nu prøver jeg at koncentrere mig om spillet på banen. Det er da klart, at jeg er i en god situation med kontraktudløb til sommer, siger Pål Kirkevold.

- Det giver mig gode kort på hånden, men jeg vil gerne blive i Hobro. Jeg trives rigtig godt, som man også kan se med den form, jeg er i.

- Hvis jeg ikke havde haft det godt, ville jeg nok ikke have leveret det, jeg har gjort. Jeg er meget tilfreds med at være i klubben, siger angriberen.

Fredag skrev Hobro kontrakt med den 19-årige amerikanske angriber Emmanuel Sabbi, og han bliver den sidste forstærkning, som klubben henter, inden transfervinduet lukker.

Det fastslog træner Thomas Thomasberg.

- For en måned siden snakkede vi om at hente forstærkninger, men der er virkelig spillere, der er steppet op, og derfor har vi de spillere, vi skal have nu. Spillerne har gjort det bedre, end jeg havde turdet håbe på, siger han.

- Vi har spillere på bænken nu, som kan bidrage til førsteholdet. Det er jo kun godt for os, at der er konkurrence om pladserne, men det er også et stærkt omklædningsrum, hvor man står sammen om tingene, siger Thomas Thomasberg.

Hobro skal i aktion i ligaen næste gange, når holdet 8. september får besøg af Sønderjyske.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx