28/08-17 17:21; Opdateret: 28/08-17 21:53

Bendtner: Jeg har ikke været klar til landsholdet før nuBendtner: Jeg har ikke været klar til landsholdet før nu

Bendtner er glad for at være tilbage på landsholdet, men han mener også, at han ikke har haft niveauet før nu.

storybild

Helsingør. Det kan ikke være gået manges næse forbi, at Nicklas Bendtner er tilbage på det danske fodboldlandshold efter næsten to års fravær.

Den danske angriber er selv sagt glad for at være tilbage. Han mener dog også, at han det sidste lange stykke tid ikke har haft niveauet til det.

- Jeg har savnet landsholdet, men jeg har ikke været klar før nu. Hvis jeg var blevet udtaget før, havde det været en fejl, siger Bendtner.

Ifølge ham selv er det skiftet til den norske klub Rosenborg tidligere i år, der har gjort, at han nu på flere måder er tilbage på toppen.

- Jeg er ikke nødvendigvis i bedre form nu end tidligere, men jeg er et godt sted både i forhold til fodbold og det private.

- Jeg har et helt andet motivationsniveau nu, end jeg har haft meget længe. Jeg har taget nogle gode beslutninger og lyttet til nogle folk, der måske er lidt klogere end mig, siger Bendtner.

Den 29-årige Bendtner blev søndag efterudtaget til landsholdets to kommende kvalifikationskampe til næste års VM-slutrunde i Rusland, efter at Yussuf Poulsen måtte melde afbud med en skade.

Selv om Bendtner var skuffet over ikke at være udtaget i første omgang, er han stolt over igen at kunne trække landsholdstrøjen over hovedet.

- Landsholdet har altid betydet meget for mig. At spille i Parken er stort, og det vil det være igen.

- Det er efterhånden så lang tid siden sidst, at det kommer til at være meget specielt igen at gøre det, siger han.

Sidste gang, Nicklas Bendtner spillede en landskamp, var i november 2015, da Danmark mødte Sverige i en playoffkamp om at komme med til EM 2016.

- Det har altid været målet at komme tilbage på landsholdet, og med den form jeg er i nu, er jeg også 100 procent berettiget til det, siger han.

Danmark skal fredag aften forsøg at komme et skridt tættere på næste års VM, når Polen gæster Parken i København.

Derefter venter en udekamp mod Armenien på mandag i næste uge.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx