02/11-17 18:16; Opdateret: 02/11-17 18:30

Solbakken stiller op uden Kvist og med Verbic i frontSolbakken stiller op uden Kvist og med Verbic i front

FC København har valgt at lade William Kvist, Andrija Pavlovic og Rasmus Falk starte på bænken mod Zlín.

storybild

København. Efter tre uafgjorte kampe i træk går FC København efter en sejr i Europa League-gruppespillet torsdag aften hjemme mod tjekkiske Zlín.

FCK-træner Ståle Solbakken har bænket William Kvist, Andrija Pavlovic og Rasmus Falk fra start.

Det har givet plads til Kasper Kusk og Youssef Toutouh på kanterne, mens Benjamin Verbic har fået pladsen helt i front ved siden af Pieros Sotiriou.

Verbic fik rødt kort i sin seneste kamp i Superligaen og har derfor karantæne i de kommende kampe i den hjemlige liga.

FCK møder på søndag ærkerivalen Brøndby i Superligaen, og Solbakken havde varslet, at han ville rotere lidt blandt spillerne til de to kampe.

Angriberen Martin Pusic var med i den trup på 19 spillere, Solbakken udtog onsdag, men han er blevet sorteret fra til torsdagens kamp.

I stedet har angrebstalentet Carlo Holse og Danny Amankwaa fået plads på bænken.

FCK er ramt af en del skader og må undvære nøglespillere som Nicolai Boilesen, Ján Gregus, Erik Johansson og Federico Santander til kampen.

FC København stiller op i følgende opstilling mod Zlín i Europa League (4-4-2):

Robin Olsen; Peter Ankersen, Denis Vavro, Michael Lüftner, Pierre Bengtsson; Kasper Kusk, Zeca, Uros Matic, Youssef Toutouh; Pieros Sotiriou, Benjamin Verbic.

Det mest kendte navn hos Zlín er den rutinerede midtbanespiller Petr Jirácek, som tidligere har spillet for Hamburger SV og mod FCK optræder med udgangspunkt i tjekkernes venstre side.

Kampen går i gang torsdag klokken 19.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx