05/12-17 23:50

Tunesiens stjerne: Danmark dræbte kampen med det sammeTunesiens stjerne: Danmark dræbte kampen med det samme

Mouna Chebbah og Tunesien tabte 19-37 til Danmark. Tunesernes stjerne tror, at danskerne kan nå langt til VM.

storybild

Oldenburg. Tunesiens største håndboldstjerne, Mouna Chebbah, gjorde sit til at afværge et stort VM-nederlag på 19-37 til Danmark.

Med tunesernes tre første scoringer sørgede Chebbah for, at afrikanerne var på omgangshøjde i de første ti minutter.

- Danmark ville dræbe kampen fra begyndelsen. De har så mange gode spillere - også på bænken, så de kan skifte ud.

- Danskerne spiller så hurtigt, og efter ti minutter overtog de det hele, siger Mouna Chebbah, der nåede op på syv scoringer i alt.

Bagspilleren, der har en fortid i dansk klubhåndbold, vurderer, at Tunesien betalte prisen for en tæt kamp søndag aften mod Brasilien. Her tabte tuneserne blot med et enkelt mål.

- Vi gav alt mod Brasilien og spillede en god kamp. Vi var tæt på at slå dem.

- Mod Danmark var vi ikke så gode. Vi blev trætte, og vi kan ikke spille hele kampen med de samme syv spillere, siger Chebbah.

Hun kendte flere af de danske modstandere fra sine mange år i Danmark hos Viborg HK og Team Esbjerg.

- Jeg var glad for at se dem og håbede på en spændende kamp. Men dansk håndbold er så langt fra tunesisk.

- Danmark vil komme langt i turneringen. Danmark og Rusland er de bedste hold i vores gruppe, siger den tunesiske stjerne.

Rusland topper gruppe C med seks point foran Danmark med fire. Brasilien og Japan har tre point, mens Montenegro har to. Tunesien er sidst efter tre nederlag.

De fire bedste hold fra gruppen avancerer til ottendedelsfinalerne.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx