Af Ritzau - 12/12-16 20:51

Trænertiltro har skabt Danmarks træfsikre stregspillerTrænertiltro har skabt Danmarks træfsikre stregspiller

Stine Bodholt har spillet eminent ved EM hidtil, og hun har domineret i både forsvaret og angrebet.

storybild

Stine Bodholt (i hvidt) har været et ubehageligt bekendtskab for modstanderne indtil videre ved EM. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

14 mål på 15 forsøg. Altså bare en enkelt afbrænder.

Danmarks førstevalg på stregpositionen både offensivt og defensivt, Stine Bodholt, har været uhyggeligt træfsikker ved EM i Sverige.

Med en scoringsprocent på 93 er hun Danmarks klart sikreste afslutter, hvis man fraregner stregkollega Kathrine Heindahl, som har scoret på sin eneste afslutning ved EM indtil videre.

Og Bodholts statistik imponerer landstræneren.

- Det er rigtig, rigtig stærkt, konstaterer Klavs Bruun Jørgensen tørt.

For et år siden var Bodholt også med til VM, hvor hun var et noget mere svingende bekendtskab.

Men der er sket meget siden, og hun giver især et klubskifte hjem til Viborg og stor tiltro fra sine trænere skylden for sin succes.

- Jeg har fået selvtillid af at få en masse minutter i benene. Det har bidraget rigtig meget for mig, forklarer den 27-årige stregspiller.

- Jeg er skiftet klub, hvor jeg har fået en stor rolle og et stort ansvar, så det har helt sikkert hjulpet mig. Klavs (Bruun Jørgensen) har også en kæmpe tiltro til mig, og det nyder jeg godt af, tilføjer hun.

Hos holdkammeraterne har man noteret sig, at bolden bare skal ind i lappen på Bodholt, hvis man vil have garanti for mål.

- Hun har været sindssygt skarp i denne her turnering og knokler også på i forsvaret. Hun har gjort det super godt, siger fløjspilleren Trine Østergaard.

Når man har lavet 14 flotte mål på blot 15 forsøg, kan man så overhovedet huske den ene, lille afbrænder?

- Ja, det kan jeg godt. Den sidder stadigvæk. Den er jeg meget træt af, siger Bodholt.

Og man fornemmer irritationen. Hun er nemlig typen, der hele tiden vil optimere.

- Jeg arbejder videre stenhårdt, siger hun.

Og hvem er så det heldige hold, der som det eneste har formået at stoppe Stine Bodholt ved EM?

Det var Tjekkiet i den sidste gruppekamp. Hun lavede dog alligevel fem mål i kampen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Neymar til Madrid? Nu sætter Ronaldo...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx