Af Ritzau - 16/12-16 15:57

Gudmundsson giver spillere fri: Udsætter VM-forberedelseGudmundsson giver spillere fri: Udsætter VM-forberedelse

En planlagt træningssamling mellem jul og nytår er blevet aflyst, så spillerne i stedet kan slappe af.

storybild

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har valgt at give spillerne et par fridage før VM. (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson har besluttet at udsætte forberedelserne til VM i Frankrig, så spillerne i stedet kan få et hvil.

En planlagt træningssamling 28.-30. december er blevet strøget, så VM-spillerne først skal stemple ind i lejren 2. januar.

- Jeg har truffet den beslutning, fordi jeg har set, at nogle af spillerne har været meget pressede, siger Gudmundur Gudmundsson i en pressemeddelelse.

- Jeg har derfor valgt at vente med at starte VM-forberedelserne til den 2. januar, så spillerne har mulighed for at restituere, lyder det fra landstræneren.

Herefter har han knap to uger til at finpudse sit hold inden åbningskampen mod Argentina 13. januar i Paris.

Ved VM venter op imod ni kampe, og landstræneren vurderer altså, at spillerne vil have godt af at hvile stængerne et par dage.

- Det har været et hårdt år med EM i Polen og en lang sommer, der først bød på VM-kval i juni, derefter en måneds OL-forberedelse og så OL.

- Derudover har mange haft et presset efterår med Champions League-kampe, siger Gudmundur Gudmundsson.

Aflysningen af træningssamlingen mellem jul og nytår betyder, at Tim Sørensen glider ud af truppen.

Kristianstad-fløjen var indkaldt som erstatning for Lasse Svan, der ikke kunne deltage i den nu aflyste samling.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gymnasieelever raser over rektor:...
bt.dk
Fuld mand afbryder tv-interview: Hvad...
bt.dk
Forsvandt for en uge siden: Nu er...
bt.dk
Blomsterhandler om Kronprinsen: Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx