Af Ritzau - 13/03-17 06:24

Frans Nielsens 14. sæsonmål i NHL var ikke nok mod RangersFrans Nielsens 14. sæsonmål i NHL var ikke nok mod Rangers

Frans Nielsen kunne nyde en smule personlig succes, men kunne ikke forhindre et hjemmebanenederlag.

storybild

Frans Nielsen lykønskes af sine holdkammerater, efter at han udlignede i kampen mod New York Rangers. Scoringen var dog ikke nok til at forhindre et klart nederlag. (Billede: Scanpix/Rick Osentoski)

Frans Nielsen nød søndag en smule personlig succes, da han sammen med resten af Detroit Red Wings tog imod New York Rangers i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Men herningenserens 14. sæsonmål var ikke nok til at forhindre et klart 1-4-nederlag til newyorkerne.

Kampen var ellers længe en tæt affære, og der skulle gå over 19 minutter, før pucken første gang lå i nettet.

Det skete, da New York Rangers' Ryan McDonaugh fangede en løs puck under Detroits powerplay og scorede på en lynhurtig kontra.

New Yorks føring holdt indtil fem minutter af anden periode, hvor Detroit igen var en mand i overtal.

Denne gang var Frans Nielsen og holdkammeraterne bedre til at udnytte powerplayet. På noget der lignede en indøvet detalje stod Frans Nielsen efter to førstegangsafleveringer pludselig fri foran New Yorks mål.

Og danskerens målnæse svigtede ikke, og han kunne således udligne på en velplaceret afslutning.

Stillingen 1-1 holdt, indtil Ryan McDonaugh scorede sit mål nummer to godt ti minutter senere. Og blot 40 sekunder senere gjorde Kevin Hayes det til 3-1.

Det lykkedes aldrig Frans Nielsen og Detroit Red Wings at bringe sig tættere på en sejr.

I stedet kunne Derek Stepan slå det sidste søm i Detroits kiste, da han scorede til kampens resultat, 4-1, fire minutter før tid.

Frans Nielsen er noteret for 14 mål og 17 assist i denne sæson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx