Af Ritzau - 26/05-17 06:30

Wayne Rooney er tæt på beslutning om fremtidenWayne Rooney er tæt på beslutning om fremtiden

Den 31-årige tidligere stjernespiller skal beslutte, om han vil væk fra United eller blive i en reserverolle.

storybild

Wayne Rooney har affundet sig med en reserverolle i Manchester United i denne sæson. Snart beslutter han, om det skal fortsætte sådan, eller han skal skifte klub. (Billede: Scanpix/Jonathan Nackstrand)

Der har været langt mellem snapsene på det seneste for Manchester United-angriberen Wayne Rooney.

Hos United er han kun blevet brugt sporadisk i denne sæson, mens han torsdag også blev sorteret fra, da Englands landstræner udtog sin trup til VM-kvalifikationskampen mod Skotland samt testkampen mod Frankrig i juni.

Den 31-årige tidligere stjernespiller skal vurdere, om det er holdbart at spille så lidt hos United, eller om han skal skifte til en anden klub.

Den beslutning er lige på trapperne, meddelte Wayne Rooney i kølvandet på sparsom spilletid, da Manchester United onsdag besejrede Ajax i finalen i Europa League.

- Jeg har beslutninger at træffe i de kommende uger. Jeg skal snakke med min familie, og så beslutter jeg mig.

- Jeg tror, jeg må træffe en fodboldmæssig beslutning, og det er det, jeg vil gøre. Så snart jeg ved, hvad der skal ske, så giver jeg besked, siger Wayne Rooney ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge spilleren selv er der rigeligt med tilbud fra andre klubber, som gerne vil lokke Rooney væk fra Manchester United, hvor han har tilbragt 13 år af karrieren, og hvor han føler, at han også i denne sæson har ydet meget for klubben.

- Jeg tror, at en yngre udgave af mig ville have været mere frustreret (over sæsonen, red.). Jeg forstår, hvad der er rigtigt, og hvilke behov klubben har, og det respekterer jeg.

- Jeg er selvfølgelig glad for på en eller anden måde at være en del af, at klubben vinder trofæer, og sådan har det været i 18 måneder. Nu skal jeg træffe en beslutning om, hvorvidt jeg vil fortsætte sådan eller spille mere regelmæssigt, siger Wayne Rooney.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx