03/10-17 17:32

Homoseksuelle spillere vil ikke tale med fodboldbossHomoseksuelle spillere vil ikke tale med fodboldboss

Hos kvinderne er det ikke noget problem at vise, at man er homoseksuel professionel fodboldspiller.

storybild

Formanden for Det Engelske Fodboldforbund, Greg Clarke, har ledt med lys og lygte efter homoseksuelle professionelle fodboldspillere, men det er til hans store ærgrelse ikke lykkedes at finde en eneste, der vil stå åbent frem. Scanpix/Justin Tallis

London. Det Engelske Fodboldforbunds (FA) formand, Greg Clarke, fortæller tirsdag, at det ikke er lykkedes for forbundet at få nogen homoseksuelle professionelle spillere til at stå frem.

Det skriver det engelske medie Telegraph.

- Vi har endnu ikke vundet de homoseksuelle professionelle fodboldspilleres tillid. Jeg har set atletikudøvere, svømmere og mange andre, som gerne vil tale om det, siger Clarke.

- Jeg har ikke fundet en eneste professionel fodboldspiller, som har været villig til at møde mig til en kop kaffe. Ikke en eneste. Hvis de ikke er trygge ved at have den samtale, så siger det ikke noget godt om fodbold.

Tidligere på året meldte FA ud, at man ville opmuntre homoseksuelle fodboldspillere på topniveau til at "springe ud af skabet", så man kan skabe et miljø, hvor man kan være tryg ved sin seksualitet.

Formanden fortæller, at han har talt med mange homoseksuelle fodboldspillere på semiprofessionelt niveau, og at det ikke har været noget problem at få dem i tale.

Men den samme succes har der ikke været på professionelt niveau.

- Jeg vil ikke gætte på, hvad det skyldes. De føler sig tydeligvis ikke trygge ved at tale om det, siger han.

Men hos kvinderne viser sig et andet billede, fortæller formanden.

- Jeg var til kvindernes pokalfinale. Der var homoseksuelle, der var heteroseksuelle, og det hele var helt afslappet. Jeg havde en fantastisk oplevelse, og der var ingen fordømmelse.

I 2014 sprang den tidligere tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger ud som homoseksuel. Han står noteret for at have spillet 52 landskampe for Tyskland.

Han har optrådt for store klubber som Aston Villa, Stuttgart og Lazio er dermed den hidtil mest prominente fodboldspiller, der åbent har erkendt at være homoseksuel.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx