20/07-17 20:05

Belgien slår norske fodboldkvinder i Danmarks EM-gruppeBelgien slår norske fodboldkvinder i Danmarks EM-gruppe

Det belgiske landshold rejste sig efter nederlag til Danmark i åbningskampen og slog Norge med 2-0 ved EM.

storybild

Belgien rejste sig fra nederlaget til Danmark og slog Norge med 2-0 ved EM. Scanpix/Tobias Schwarz

Breda. Belgiens fodboldkvinder leverede torsdag aften en lille overraskelse mod Norge ved EM i Holland.

Fire dage efter åbningsnederlaget på 0-1 til Danmark satte det belgiske hold Norge på plads med en 2-0-sejr.

Resultatet er en håndsrækning til landstræner Nils Nielsens danske mandskab, der senere torsdag møder de hollandske værter og på mandag afslutter gruppespillet mod endnu pointløse Norge.

Mod Belgien blev de norske favoritter ramt af problemer allerede før kampstart, da forsvarsspilleren Maria Thorisdottir blev skadet under opvarmningen.

Det skulle vise sig at være et lille forvarsel om, hvad der var i vente for nordmændene i en chancerig forestilling i Breda. Målene lod dog vente på sig til anden halvleg.

Belgien slog til første gang efter en times spil, da bolden blev slået skråt frem i det norske straffesparksfelt, hvor Tessa Wullaert fik headet på mål.

Norges målmand Ingrid Hjelmseth fik kun blokeret, og så kunne Elke van Gorp sparke bolden i mål.

Den belgiske målscorer så dog ud til at befinde sig i en klar offsideposition.

Kort efter fordoblede Belgien føringen til 2-0, da et indkast fik lov til at passere ind foran det norske mål, hvor Janice Cayman fik hovedet på. Igen så Hjelmseth i det norske mål ikke for godt ud.

Danmark møder senere torsdag aften de hollandske EM-værter i Rotterdam i gruppe A.

Holland, Belgien og Danmark topper gruppen med hver tre point foran Norge med nul point.

Gruppespillet afsluttes på mandag, når Danmark og Norge står overfor hinanden, mens Holland og Belgien mødes.

De to bedste hold går videre til kvartfinalerne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx