03/08-17 10:36; Opdateret: 03/08-17 10:53

Tidligere verdensmester Klitschko stopper boksekarrierenTidligere verdensmester Klitschko stopper boksekarrieren

Den ukrainske boksestjerne og tidligere verdensmester Wladimir Klitscho har været i ringen for sidste gang.

storybild

Wladimir Klitschko har lagt boksehandskerne på hylden. Reuters/Andrew Couldridge/arkiv

Berlin. Den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning Wladimir Klitschko indstiller sin aktive boksekarriere.

Det siger han torsdag formiddag i en video på YouTube.

- For 27 år siden startede jeg min rejse i den her sport, og det var den bedste beslutning at vælge den her profession, siger han.

- Men på et tidspunkt bliver man nødt til at starte på et nyt kapitel i livet og søge mod nye udfordringer. Sådan er det med alle mennesker, og det gælder også mig, lyder det fra den ukrainske bokser.

Klitschkos beslutning betyder, at der ikke bliver en ny kamp mellem den 41-årige ukrainer og den 27-årige britiske boksestjerne Anthony Joshua.

Klitschko tabte i april til Joshua, da han i 11. omgang blev knockoutet af briten. Der har siden været tale om en mulig revanche i november.

Men det bliver altså ikke til noget, og ukraineren trækker sig tilbage med 64 sejre i karrieren og fem nederlag. 53 af sejrene er vundet på knockout.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx