06/09-13 19:05; Opdateret: 06/09-13 19:17

Olsens kanin: Debutant start indeOlsens kanin: Debutant start inde

storybild

Den danske kaptajn, Daniel Agger, er selvfølgelig med fra start. (Billede: Polfoto)

Der var lidt af en kanin i hatten, da landstræner Morten Olsen offentliggjorde sine 11 startende spillere til aftenens VM-kvalifikationskamp på udebane mod Malta.

På den ene kant begynder OB'eren Rasmus Falk overraskende inde og får dermed debut i rødt og hvidt. Dermed blev der hverken plads til Viktor Fischer eller Michael Krohn-Dehli i startopstillingen.

Som den anden kantspiller i angrebet starter Martin Braithwaite. Toulouse-angriberen scorede i sin seneste landskamp mod Polen.

Der er også blevet plads til Leon Andreasen på den centrale midtbane, hvor han formentlig kommer til at ligge ved siden af Christian Eriksen og lige foran William Kvist i en lidt mere offensiv trekant, end Danmark normalt spiller med.

Dermed gør Leon Andreasen comeback efter et år væk fra landsholdet, hvor han har været ramt af en korsbåndsskade.

Ellers var der ikke de store overraskelser i startopstillingen, hvor Betis-keeperen Stephan Andersen står på mål med blandt andre Simon Kjær og Daniel Agger foran sig i forsvaret.

Danmarks startopstilling mod Malta ser ud som følger:

Stephan Andersen - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Nicolai Boilesen - William Kvist - Leon Andreasen, Christian Eriksen - Rasmus Falk, Nicklas Pedersen, Martin Braithwaite.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Schmeichel hylder Superliga-klub for...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx