10/02-18 19:56

AaB-anfører ser offensivt lyspunkt i Kasper KuskAaB-anfører ser offensivt lyspunkt i Kasper Kusk

Rasmus Würtz var tilfreds med offensiven i AaB, selv om nordjyderne tabte 2-3 til Silkeborg i Superligaen.

storybild

Silkeborg. AaB hentede i januar-transfervinduet Kasper Kusk hjem fra FC København.

Lørdag eftermiddag spillede Kusk sin første kamp for nordjyderne siden skiftet, da det på udebane blev til et 2-3-nederlag til Silkeborg i Alka Superligaen.

Med resultatet er AaB fortsat lige uden for top-6 på syvendepladsen, mens Silkeborg rykker op som nummer ni.

På trods af nederlaget har AaB-anfører Rasmus Würtz overskud til at se lyst på den offensive del af gæsternes spil.

Han mener, at holdet spillede med god tålmodighed, og Rasmus Würtz mener, at Kasper Kusk gjorde det godt.

- Man kan allerede se, at han har fundet ind i sin rolle. Jeg synes, at han gjorde det fremragende. Han var hele tiden spilbar og tog et stort ansvar, siger Rasmus Würtz.

Specielt Kusks øje for medspillerne imponerede Rasmus Würtz.

- De gange, hvor han fik bolden i fødderne, så han alt spillet foran sig og fik slået nogle rigtig gode bolde. Han er generelt god til at sætte sine medspillere op, siger anføreren.

Selv var hovedpersonen mere afdæmpet i sin evaluering af kampen.

- Det var udmærket. Jeg kan godt vise endnu mere. Jeg gik lidt død i slutningen i anden halvleg, men jeg er sikker på, at det nok skal blive bedre, siger Kasper Kusk.

Mest af alt var Kasper Kusk glad for at være tilbage i AaB. Modsat tiden i FCK føler han, at der er bedre plads til at tage ansvar.

- Jeg har det fint med det offensive ansvar. Jeg har savnet at spille fodbold hver eneste weekend. Det glæder mig at have bolden mere, og det er derfor, jeg er kommet tilbage til AaB, siger Kasper Kusk.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde dræbt i trafikulykke
bt.dk
Ski-dronning sætter punktum for...
bt.dk
Medie: Kylie Jenner har sørget for,...
bt.dk
Kræver hård straf til sexhypnotisør:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx