Af - 05/09-13 10:57

Det siger landsholdsspillerne om åbning af TwitterDet siger landsholdsspillerne om åbning af Twitter

Twitter har været et fyrord under Morten Olsens landsholdssamlinger, men nu er ordet givet løs. Her kommer truppen med deres holdning til ophævelsen af forbuddet mod sociale medier – på 140 tegn.

storybild

Specielt de tweetende landsholdsspillere er glade for, at forbuddet er ophævet. (Billede: Polfoto/fodboldlandsholdet.dk/collage)

Twitter-holdet

Jesper Hansen @Keeperen
- Jeg synes, det er fint. Så kan vi blive lidt mere åbne på de sociale medier og skabe noget positivitet omkring vores egne personer.

Martin Braithwaite @MartinBraith
- Nu har vi fået lov til det, og det er vi selvfølgelig glade for. Så skal vi ikke tænke så meget over det.

Viktor Fischer @ViktorGFischer
- Det var sådan kommercielt set et fint træk, og jeg synes, at det er lækkert, at vi kan kommunikere med folk ude i landet og fans.

Nicolai Boilesen @NicoBoilesen

- Vi kan være lidt tættere på vores fans. Det vil vi jo rigtigt gerne, så de ikke føler, at vi er så langt væk fra omverdenen.

Daniel Agger @DanielAgger

- Det ændrer nok ikke noget. Det er ikke noget, der ændrer min hverdag som sådan. Og om jeg vil tweete? Måske, måske ikke.

Rasmus Falk @RasmusFalk9

- Jeg tror, at den unge generation er glade. Jeg har også hørt, at Nicki Bille bruger det rimelig meget.

Christian Eriksen @ChrisEriksen8

- Jeg kigger meget på det, men det er ikke, fordi jeg tweeter så helvedes meget. Men det giver selvfølgelig lidt frihed.

Simon Kjær @simonkjaer1989
- Der har sikkert været nogle faresignaler for dem, men vi er voksne mennesker, og vi ved jo godt, at der er nogle ting, som man skal undgå.

Kasper Schmeichel @kschmeichel1

- Jeg tror, Nicki Bille og Jores Okore er meget tilfredse med det i hvert fald. Så kan Nicki få sine følgere tilbage.

Jores Okore @JoresOkore
- Nogle gange har jeg nogle tanker, jeg gerne lige vil ud med, men må så vente en uge. Så det er meget fint, at det er blevet åbnet.

Peter Ankersen @PeterAnkersen
- Det er fedt, at man kan dele med alle, hvad der sker inde i lejren. Gøre det, mens man er her, i stedet for at vente, til man kommer hjem.

Thomas Delaney @delaneydk
- Jeg havde ikke skænket det så mange tanker, så da de sagde, at det var ophævet, var det selvfølgelig meget godt.

Simon Makienok @SimonMakienok
- Det er ikke, fordi følte mig decideret lukket ind, men at man kan kommunikere offentligt med fans, synes jeg ikke, der er noget problem i.

Nicki Bille @NickiBille14
- Når jeg er med her, bruger jeg mere tiden sammen med holdkammeraterne. Men det er fint nok, for reaktionerne udefra er positive.

Kvitter-holdet

Andreas Bjelland
- Nu har jeg ikke selv noget af det. Men jeg synes, at når man rammer en hvis alder skal man være stor nok til at bruge det.

William Kvist
- Jeg synes, det er godt. Jeg har aldrig haft en Facebook-profil, så det er mere os gamle, måske, der skal lærer det.

Stephan Andersen
- Jeg synes, jeg har meget andet at bruge min tid på. Når man har familie og to børn, så er det svært at få tid til det hele.

Michael Krohn-Dehli
- Jeg behøver ikke at vise, hvad jeg laver hver time. Men jeg kan jo godt se, at det er en god måde at give lidt af ens hverdag til fans.

Nicklas Pedersen
- Jeg har ikke selv Twitter, så jeg bliver ikke påvirket så meget af det. Det har aldrig rigtig sagt mig noget.

Casper Sloth
- Det har aldrig sagt mig noget. Jeg har Facebook og Instagram. Det holder jeg mig fint til.

Lars Jacobsen
- Jeg har en Facebook-profil, hvor jeg kommunikerer med mine venner. Ellers er det ikke noget, jeg gør det så meget i.

LÆS OGSÅ: Fischer træt af falsk Twitter-profil - har oprettet sin egen

LÆS OGSÅ: Olsen om Twitter: Jeg sender et brev

LÆS OGSÅ: DBU dropper Twitter-forbud

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Guldvinder hældte øl i hovedet på...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx