08/11-17 21:22

Ekstra dommere skal redde omstridt tysk videoprojektEkstra dommere skal redde omstridt tysk videoprojekt

Fodboldforbundet indsætter fremover to videodommere i hver kamp i den tyske Bundesliga.

storybild

Den tidligere topdommer Hellmut Krug blev tidligere på ugen fyret som chef for videodommerne. Scanpix/Christian Charisius/arkiv

Frankfurt. Antallet af videodommere i den tyske Bundesliga bliver fordoblet fra næste spillerunde.

Fremover vil der til hver kamp være to i stedet for én videodommer til at gå vanskelige og kampafgørende situationer efter i sømmene.

Dermed reagerer Det Tyske Fodboldforbund (DFB) på de massive problemer, som forsøget med videodommere i den bedste fodboldrække har skabt.

Adskillige klubber har udtalt sig negativt om systemet og de folk, der styrer det.

I mandags blev chefen for videoprojektet, den tidligere topdommer Hellmut Krug, sat fra bestillingen, efter at storavisen Bild havde anklaget ham for at blande sig i de enkelte videodommeres afgørelser.

Nu opjusterer man altså bemandingen i forsøget på at mindske antallet af fejldomme.

- Én kigger omstridte situationer igennem, og én holder øje med det videre kampforløb, lyder planen fra den nye projektleder, Lutz Michael Fröhlich.

Han forventer ikke, at videodommersystemet bliver skrottet i vinterpausen, som flere af Bundesligaens aktører ellers har opfordret til.

- Det er problemer, men projektet er helt sikkert ikke mislykkedes. Nu er det op til alle - dommere, klubber, fans og medier - at hjælpe det videre, siger Fröhlich.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx