Af Ritzau - 21/06-17 21:04

Spansk tv: Ronaldo betaler skattekrav på 110 millionerSpansk tv: Ronaldo betaler skattekrav på 110 millioner

Real Madrid-stjernen Ronaldo er indstillet på at indfri anklagemyndighedens skattekrav, fortæller TVE.

storybild

Cristiano Ronaldo har besluttet at betale et beløb på 110 millioner kroner i en sag om skattesnyd, rapporterer den spanske tv-station Televison Española (TVE). (Billede: Reuters/Darren Staples)

Cristiano Ronaldo har besluttet at betale et beløb på 110 millioner kroner i en sag om skattesnyd.

Det fortæller den spanske tv-station Televison Española (TVE) onsdag i et indslag.

I sidste uge kom det frem, at superstjernen fra Real Madrid er mistænkt af den spanske anklagemyndighed for skattesnyd for 14,7 millioner euro fra 2011 til 2014.

Portugiseren er indkaldt til en høring i sagen 31. juli.

Selv om Ronaldo anser sig selv for uskyldig og har "ren samvittighed", så fortæller TVE, at han vil betale beløbet. Alligevel vil han ifølge TVE kæmpe videre i retten for at bevise sin uskyld.

Anklagemyndigheden mener, at Ronaldo har etableret en forretningsstruktur, som har skjult fodboldspillerens indtægt i Spanien fra kommercielle rettigheder fra 2011 til 2014.

For nylig offentliggjorde det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, at Cristiano Ronaldo er den mest værdifulde sportsstjerne i verden.

Forbes vurderer Ronaldo til at have en årsindtægt på 613 millioner kroner. Beløbet dækker løn, bonusser og sponsorindtægter.

Ronaldo har ikke kommenteret onsdagens historie fra TVE, der svarer til DR i Danmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx