26/04-18 15:17; Opdateret: 26/04-18 18:50

Rigmand vil købe Wembley af Det Engelske FodboldforbundRigmand vil købe Wembley af Det Engelske Fodboldforbund

FA har modtaget et bud på det engelske nationalstadion fra den amerikanske rigmand Shahid Khan.

storybild

Da Manchester United i sidste uge slog Tottenham i FA Cup-semifinalen på Wembley, var der godt fyldt op på tilskuerpladserne på det ikoniske stadion i London. Reuters/John Sibley

London. Den amerikanske rigmand Shahid Khan vil købe Englands ikoniske nationalstadion, Wembley, af Det Engelske Fodboldforbund (FA).

Det bekræfter Shahid Khan, der ejer Championship-klubben Fulham, på Fulhams hjemmeside.

Han fortæller, at det ikke vil betyde ændringer i forhold til, at England skal spille landskampe på Wembley.

- I skal vide, at Wembley altid vil være hjemmebane for Englands landshold, og vi vil hver eneste dag i året bestræbe os på at tjene et stadion, der er ikonisk og elsket her og over hele verden, siger han.

Ud over Fulham ejer Shahid Khan også NFL-holdet Jacksonville Jaguars, som siden 2013 hvert år har spillet en kamp på Wembley.

Det er sket som et led i NFL's bestræbelser på at blive mere udbredt internationalt.

Shahid Khan forsikrer i meddelelsen også Fulhams fans om, at hans mulige køb af Wembley ikke får indflydelse på, hvor klubben skal spille sine kampe.

Fulham, der kæmper for at rykke op i Premier League, har siden 1896 haft hjemmebane på Craven Cottage, der ligesom Wembley ligger i London.

Ifølge The Sun er Shahid Khan villig til at betale op mod en milliard pund - 8,5 milliarder kroner - for Wembley.

Rigmanden nævner ikke noget om beløbet for sit bud på Fulhams hjemmeside.

Wembley har gennem mange årtier været et samlingspunkt for engelsk fodbold.

I 2002 blev de dengang 80 år gamle bygninger revet ned, og fem år senere stod det nuværende Wembley klar med en tilskuerkapacitet på 90.000.

Wembley lægger i dag græs til flere store fodboldkampe i England, blandt andet de afgørende kampe i FA Cuppen. Derudover er Wembley altså også hjemmebane for det engelske landshold.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx