05/10-17 13:36

Kristjansson om Randers-exit: Det er den bedste løsningKristjansson om Randers-exit: Det er den bedste løsning

Olafur Kristjansson er afklaret med, at dårlige resultater betyder, at han ikke kan fortsætte i Randers.

storybild

Randers. Olafur Kristjansson er færdig som cheftræner for fodboldklubben Randers FC efter en skidt sæson hidtil.

Den islandske træner ryger ud af klubben efter kun én sæsonsejr i Alka Superligaen og i alt 7 point i 11 kampe.

– Vi har ikke haft en tilfredsstillende sæsonstart, og derfor har vi selvfølgelig talt om, hvad der skal til for at lave om på tingene, siger Olafur Kristjansson til Randers FC's hjemmeside.

- I forlængelse af de samtaler er vi blevet enige om, at det her nok er den bedste løsning. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere føler, jeg kan levere det, jeg forventer af mig selv.

- Jeg har prøvet mange værktøjer de seneste uger, men må erkende, at det ikke har virket tilstrækkeligt, og derfor er det bedst, at der kommer nye kræfter til, siger træneren.

Olafur Kristjansson blev i maj sidste år ansat i Randers FC på en toårig kontrakt.

Som aktiv spillede islændingen blandt andre for AGF, hvor han også senere blev assistenttræner.

Fra sommeren 2014 til december 2015 var han cheftræner i FC Nordsjælland.

Her blev han fyret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx