Af Ritzau - 31/03-17 20:57; Opdateret: 31/03-17 21:48

Styrt koster dansk cykelrytter deltagelse i klassikerStyrt koster dansk cykelrytter deltagelse i klassiker

Christopher Juul-Jensen har igen beskadiget sit håndled og kommer ikke med søndag i Flandern Rundt.

storybild

Christopher Juul-Jensen kommer ikke med i Flandern Rundt og Paris-Roubaix. (arkiv) (Billede: Scanpix/Bryn Lennon)

Christopher Juul-Jensen kommer ikke med i brostensklassikeren Flandern Rundt på søndag.

Den danske cykelrytter fra Orica-holdet styrtede tidligere på ugen i etapeløbet Tre dage ved Panne, og styrtet har fået kedelige konsekvenser.

- Desværre landede jeg på mit højre håndled. Status er, at jeg nu går glip af Flandern Rundt.

- Det er ikke brækket, og jeg føler egentlig ikke, jeg har større smerter end før, jeg styrtede.

- Men efter det skete, føltes det ikke helt optimalt, og med et svækket håndled i forvejen er det måske ikke det allerbedste at køre på brosten, siger Christopher Juul-Jensen til TV2 Sport.

Danskeren havde også sidste forår problemer med sit håndled.

Christopher Juul-Jensen styrtede for to år siden i Milano-Sanremo, men først lang tid senere blev det konstateret, at han havde pådraget sig brud i håndleddet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx