Af - 18/12-13 11:35

Fuglsang: Kyllingen chokerer migFuglsang: Kyllingen chokerer mig

Jakob Fuglsang har ofte trænet med Michael Rasmussen - men har aldrig anet noget om Kyllingens dopingmisbrug.

storybild

Jakob Fuglsang under årets VM. (Billede: Polfoto/AP)

Jakob Fuglsang er chokeret over det dopingmisbrug, som Michael Rasmussen har fortalt om i sin selvbiografi 'Gul feber'.

Ikke mindst fordi de to ryttere ofte trænede sammen i Jakob Fuglsangs første år som professionel i det nordlige Italien, hvor rytterne boede tæt på hinanden.

Kyllingen advarer unge doping-lystne talenter
Kyllingen advarer unge doping-lystne talenter

- Det chokerer mig mest, hvor mange risici, han tog. Han tog for eksempel bloderstatning, der var beregnet til hunde. Så leger du virkelig med dit liv. Hvordan kan man finde på at gå så langt? spørger Jakob Fuglsang i et interview med hollandske Wieler Revue.

Her fastslår den nuværende Astana-rytter, at han ingen mistanke havde om, at Michael Rasmussen havde så voldsomt et dopingforbrug under de mange træningsture sammen.

Kyllingen: Hyklerisk at udstøde mig
Kyllingen: Hyklerisk at udstøde mig

- Jeg anede intet om, hvad han foretog sig. Mange mennesker tror, at jeg har kendt til det, fordi vi trænede sammen, men han gav mig ingen grund til at tvivle, siger Jakob Fuglsang.

Men han kan godt huske, at han nogle gange bed mærke i, at Michael Rasmussen alias 'Kyllingen' var ualmindeligt godt rullende.

Dopingkongen støtter Kyllingen
Dopingkongen støtter Kyllingen


- Jeg kan huske, at jeg kom hjem efter en periode med mange løb, hvor jeg tænkte 'shit, han er virkelig skarp'. Men jeg troede bare, at han var meget fokuseret på sin træning, mens jeg var lidt træt. Nu kender jeg den virkelige årsag, siger Jakob Fuglsang og fortsætter:

- Han kørte til Østrig og hentede blodposer i samme periode, som vi trænede sammen. Hvordan er det muligt? siger Jakob Fuglsang.

Chok: Kyllingen trækker dopinganklager tilbage
Chok: Kyllingen trækker dopinganklager tilbage

Undervejs på Michael Rasmussens og Jakob Fuglsangs træningsture talte de faktisk om doping.

- Naturligvis talte vi om det, så alle i cykelsporten gør. Men jeg er sikke på, at Michael vidste, hvad jeg tænker om det. Jeg ville ikke være interesseret, hvis han havde tilbudt mig det. Det er muligvis, fordi jeg er fra en anden generation. Jeg vil gerne se, hvor langt jeg kan gå som ren rytter. Så kan jeg bagefter sige, at jeg har opnået mine resultater på ærlig vis, siger 28-årige Jakob Fuglsang.

LÆS OGSÅ: Kyllingen ville dope sig med sin fars blod

LÆS OGSÅ: Selvmord: Michael Rasmussen ville hænge sig

LÆS OGSÅ: Tour-vinder Froome: Dopingsag vil ramme mig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx