01/10-17 19:38

Liverpool deler med Newcastle trods Coutinhos drømmemålLiverpool deler med Newcastle trods Coutinhos drømmemål

Den brasilianske stjerne bragte Liverpool foran, men Newcastle fik heldigt udlignet og sikrede sig et point.

storybild

Philippe Coutinho leverede en drømmescoring, men Liverpool misbrugte chancer og lukkede Newcastle ind i opgøret, der endte 1-1 i Premier League. Scanpix/Carl Recine

Newcastle. Liverpool savner stadig at finde stabilitet i resultaterne i denne sæson, og søndag blev det til en resultatmæssig skuffelse ude mod Newcastle.

Her måtte Liverpool nøjes med 1-1, hvilket rækker til en syvendeplads med 12 point efter syv kampe.

Målscoren taler sit tydelige sprog, og 13-12 er et pænt stykke dårligere end hos ligaens to tophold fra Manchester.

Liverpool burde være kommet foran efter 23 minutter, da en situation efter et hjørnespark bød på tre afslutninger i træk.

Først afsluttede Georginio Wijnaldum på stolpen, og Dejan Lovren forsøgte sig på riposten. Bolden røg i spil igen, og til sidst var det Sadio Mane, der hamrede bolden fladt forbi Newcastles mål.

Det varslede en Liverpool-scoring, og den kom seks minutter senere.

Philippe Coutinho viste klassen med rappe fødder og overblik, da han holdt sig væk fra et par modstandere og langt ude fra kanonerede bolden i mål til 1-0.

Defensivt kom gæsterne dog ned på jorden efter 36 minutter.

Efter en særdeles uheldig situation fik hjemmeholdet udlignet til 1-1 ved spanske Joselu.

Jonjo Shelvey sendte spanieren afsted med en fornem dyb stikning på kanten af offside.

Joel Matip og Lovren blev snydt, og Matip satte jagten ind på Joselu.

Matip nåede frem, men fik uheldigt taklet bolden ind på skinnebenet af Joselu, der efterfølgende kunne juble, da bolden trillede i mål bag Simon Mignolet.

Med et kvarter igen var der chancer i begge ender.

Sturridge og Mane blev hevet ud, og Roberto Firmino og Dominic Solanke blev sendt på banen.

Det øgede Liverpools tryk, og Matip var lige ved at komme til en hovedstødschance, men Shelvey fik headet væk i tide.

De sidste ti minutter handlede om overlevelse for Newcastle, der kunne være godt tilfreds med det ene point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx