21/12-17 08:19

Mourinho efter nederlag: Det er en smuk dag for fodboldMourinho efter nederlag: Det er en smuk dag for fodbold

Manchester United røg onsdag ud af Carabao Cup, da Bristol City tog en 2-1-sejr i overtiden.

storybild

José Mourinho ønsker tillykke til Bristol og klubbens fans, efter Championship-klubben sikrede sig en billet til semifinalen i den engelske ligacup. Reuters/David Klein

Manchester. Kvartfinalen blev endestationen i Carabao Cup for mægtige Manchester United, da holdet onsdag ude tabte 1-2 til Bristol City fra den næstbedste engelske række.

Men på trods af det overraskende exit, så mener Uniteds manager, José Mourinho, at det er en god dag.

- Jeg synes, det er en smuk dag for fodbold, siger Mourinho ifølge nyhedsbureauet AP.

- Et hold fra en lavere division vandt og kommer i semifinalen. Det er en stor dag for holdet, og det er en stor dag for holdets fans, så jeg ønsker dem stort tillykke.

Sejren kom i hus tre minutter inde i overtiden, da Korey Smith sublimt blev spillet fri i feltet af Matt Taylor, tog bolden ned med brystet og fik den prikket ind i nettet.

Bristol har taget nogle flotte skalpe i Carabao Cup i denne sæson, og Manchester United er det fjerde Premier League-hold, som Bristol slår ud.

Tidligere er det gået ud over Stoke, Crystal Palace og Watford.

Nu kan Championship-holdet se frem til at møde Premier Leagues førerhold, Manchester City, over to kampe i semifinalen i januar.

Arsenal og Chelsea er de to andre hold, der skal kæmpe om en billet til finalen.

Manchester United er forsvarende mestre i Carabao Cup, som er den engelske ligacup.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her er de bedste talentklubber: To...
bt.dk
Stor fitnesskæde lukker flere centre
bt.dk
Mystik om Zlatan-statue: ‘Jeg aner...
bt.dk
Politiet kommer med ny udtalelse om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx