12/02-18 11:27

IOC-præsident besøger Nordkorea efter vinter-OLIOC-præsident besøger Nordkorea efter vinter-OL

Thomas Bach skal til Nordkorea. Han opfordrer politikere til at gribe sportens dialog med det lukkede land.

storybild

Thomas Bach ses sammen med en maskot i Pyeongchang, hvor han lige nu overværer vinter-OL. Snart går turen videre til Nordkorea. Reuters/Leonhard Foeger

Pyeongchang. Sportens største leder skal efter det igangværende vinter-OL på besøg i det lukkede Nordkorea.

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), tyskeren Thomas Bach, har taget imod en nordkoreansk invitation og vil på et tidspunkt efter legene i Sydkorea rejse lidt længere nordpå.

Det oplyser en talsperson fra IOC mandag.

Invitationen blev givet i januar, da IOC havde samtaler med Nordkorea omkring landets deltagelse i Pyeongchang.

Senere blev det aftalt, at Nord- og Sydkorea kunne stille med et fælles ishockeyhold, og at landenes atleter skulle marchere ind sammen ved åbningsceremonien.

Thomas Bach glædede sig dengang over, at Nordkorea ville deltage i vinter-OL.

- Det er et stort skridt fremad i den olympiske ånd, sagde Bach i januar.

Til nyhedsbureauet AP fortæller IOC-præsidenten mandag, at det nu er på tide, at politikerne kommer på banen.

- Sporten kan ikke skabe fred. Vi kan ikke føre politiske forhandlinger. Nu har vi sendt et budskab med denne dialog - at vi kan nå frem til et positivt resultat gennem forhandlinger.

- Nu er det op til politikerne at gribe dette momentum, siger Bach.

Der er endnu ikke sat dato på IOC-præsidentens besøg i Nordkorea.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LIGE NU: Politiet talstærkt til stede...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Iskold luft mellem Sex and the...
bt.dk
Støjberg var inviteret til at holde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx