21/07-17 21:05

Chokstart grundlagde AGF-sejr over HobroChokstart grundlagde AGF-sejr over Hobro

AGF fik revancheret premierenederlaget til AC Horsens, da holdet slog oprykkerne fra Hobro IK 2-0 i Aarhus.

storybild

Aarhus. AGF slog fredag aften på hjemmebane oprykkerne fra Hobro IK med 2-0 efter en meget tidlig scoring.

Hjemmeholdet kom med sejren på pointtavlen i Alka Superligaen efter nederlag i første runde til AC Horsens.

Omvendt kom Hobro ned på jorden igen efter premieresejren over FC Helsingør.

De tre første point i den nye sæson betyder, at AGF hoppede op på andenpladsen i ligaen på grund af målscoreren. Det er dog status, før de øvrige 12 hold har været i kamp i anden runde.

Hjemmeholdet kom flyvende fra start, hvilket allerede i det andet minut satte gang i måltavlen på Ceres Park.

Et hjørnespark fra nyindkøbte Tobias Sana endte hos Niklas Backman, som bankede den løse bold mod mål.

AGF's Morten "Duncan" Rasmussen rettede skuddet af på vejen, hvilket udløste scoringen til 1-0.

Efter chokstarten fortsatte AGF med at presse gæsterne.

27-årige Tobias Sana var tættest på at øge føringen, da han efter knap en halv times spil tryllede på venstrekanten og kom fri.

Stolpen var dog i vejen for svenskeren.

Hobro kom bedre med i slutningen af halvlegen, men de oplagte scoringschancer udeblev.

I anden halvleg fortsatte Tobias Sana med at give prøver på sine tekniske færdigheder.

Som halvlegen skred frem, kom Hobro dog igen bedre med.

Indskiftede Edgar Babayan skabte håb om en udligning med 20 minutter igen, da han prikkede bolden tæt forbi mål efter et langt indkast.

Hobro formåede ikke at komme tættere på, og i stedet bragte Mustapha Bundu med et flot spark AGF på 2-0 med få minutter tilbage af opgøret.

AGF gæster i næste runde Silkeborg, mens Hobro skal en tur i Parken, hvor FC København venter.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Offentligheden havde ingen adgang:...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx