Af Ritzau - 09/06-17 21:46

Grosjean slår Magnussen i anden træningGrosjean slår Magnussen i anden træning

Ligesom i første træning skilte kun marginaler omgangstiderne mellem Kevin Magnussen og Romain Grosjean.

storybild

Kevin Magnussen (Haas) og Formel 1-feltet er i Canada denne weekend. (Billede: Scanpix)

1-1.

Det er stillingen i den indbyrdes konkurrence mellem Haas-kørerne Kevin Magnussen og Romain Grosjean efter fredagens to træninger i Montreal.

Modsat fredagens første træning var det franskmanden, som i den anden træning var den hurtigste kører på det amerikanske team.

Grosjean blev således nummer 11, da han var 0,11 sekunder hurtigere end Kevin Magnussen, som blev nummer 14.

I første træning var danskeren sluttet som nummer 12, og flere gange var han ved at nærme sig minimum den samme placering i anden træning.

Når Magnussen satte gode mellemtider, blev det dog enten efterfulgt af lidt for meget trafik eller en lille fejl, der forsinkede ham.

Grosjean havde undervejs i træningen en episode, hvor han ikke kunne holde raceren på banen. Det skyldtes ifølge franskmandens brok i radioen problemer med racerens balance.

Også flere andre kørere havde problemer.

Blandt andet måtte Max Verstappens Red Bull-racer bugseres fra banen, da den pludselig begyndte at ryge. Selv om træningen blev kortere for Verstappen, blev han noteret for femtebedste tid.

Ferraris Kimi Räikkönen var træningens hurtigste, mens Lewis Hamilton (Mercedes) og Sebastian Vettel (Ferrari) fuldendte top-3.

Lørdag træner holdene for tredje gang, inden der senere køres kvalifikation til søndagens grandprix.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx