10/12-17 15:05

Arsenal får point mod Southampton med sent målArsenal får point mod Southampton med sent mål

Southampton var foran i stort set hele kampen mod Arsenal, men i slutminutterne fik Arsenal udlignet til 1-1.

storybild

Pierre-Emile Højbjerg og Southampton kom foran efter bare to minutter i kampen mod Arsenal. Reuters/Dylan Martinez

Southampton. Danske Pierre-Emile Højbjerg gjorde en god figur hos Southampton, der søndag fik 1-1 mod Arsenal på hjemmebane i Premier League.

Southampton var tæt på en sejr efter et tidligt mål af Charlie Austin, men Arsenal fik sent svaret igen på åbningsmålet.

Trods pointet misser Arsenal et skridt i jagten på de øvrige tophold. London-klubben har 29 point efter 15 kampe.

Pierre Emile Højbjerg startede inde for tredje gang på få uger efter en lang periode på bænken og uden for truppen.

Kampen var bare tre minutter gammel, da Southampton bragte sig foran. Tyske Per Mertesacker lagde en sløj aflevering lige i fødderne på en Southampton-spiller.

Da han efterfølgende forsøgte at generobre bolden, snublede han, og Dusan Tasic kunne spille Charlie Austin helt fri. Med et frækt vip passerede han Petr Cech til 1-0.

Hullet var lige ved at blive endnu dybere for Arsenal få minutter efter. Austin slap igen igennem, men denne gang vandt Cech duellen.

Arsenal kunne have udlignet efter 17 minutter på en omstilling, hvor tre Arsenal-spillere var alene med én Southampton-spiller foruden målmanden.

Med en spurt tilbage i eget felt kom Pierre-Emile Højbjerg dog tilbage og prikkede bolden væk.

Aaron Ramsey forsøgte sig udefra efter en halv times spil. Afslutningen tvang Fraser Forster ud i en stor redning. 1-0 var stillingen ved pausen.

Arsenal spillede med god intensitet fra starten af anden halvleg, men Southampton havde flere store chancer til at udbygge føringen.

Oriol Romeu testede overliggerens holdbarhed med et flot skud udefra. Og lidt senere var Ryan Bertrand tæt på efter en omstilling.

I slutminutterne lykkedes det alligevel Arsenal at få point. Indskiftede Olivier Giroud var på pletten, da han satte hovedet på et indlæg fra venstre og headede bolden ind til slutresultatet 1-1.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Dansk stjernerytter efter sit...
bt.dk
'Nogen af os vil altid gå rundt og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx