10/12-17 16:38

Rødovre slår topholdet Herning i Metal LigaenRødovre slår topholdet Herning i Metal Ligaen

Herning er fortsat Metal Ligaens førerhold, men søndag blev det til nederlag i Rødovre.

storybild

Herning er fortsat Metal Ligaens førerhold, men søndag blev det til nederlag på 2-4 i Rødovre. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Rødovre. Ishockeyholdet Herning Blue Fox har haft en god sæson i Metal Ligaen, men søndag tabte førerholdet for sjette gang i regulær spilletid.

Det skete på udebane mod Rødovre Mighty Bulls, der satte Herning til vægs i anden periode og vandt kampen 4-2.

Første periode endte 1-1, men i anden periode trak Rødovre fra ved at score to gange og samtidig holde gæsterne fra målet.

I tredje periode scorede begge mandskaber en enkelt gang, og dermed hentede Rødovre en sejr.

Med sejren kom Rødovre tilbage på sejrssporet efter nederlag i de to seneste kampe til Hvidovre Fighters og Frederikshavn White Hawks.

Nederlaget til Herning betyder omvendt, at der kun er to point ned til Odense Bulldogs, som tirsdag tager imod Sønderjyske.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Person fundet død i villa efter brand
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
På onsdag ventes dommen:...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx