22/08-17 02:59; Opdateret: 22/08-17 03:15

Rooney efter 200 mål: Det røde Manchester nyder det ogsåRooney efter 200 mål: Det røde Manchester nyder det også

Alan Shearer hylder Wayne Rooney for at sparke sig ind i eksklusivt selskab med sit ligamål nummer 200.

storybild

Pep Guardiola og Wayne Rooney krammer hinanden forud for kampen i Manchester, hvor holdene endte med at dele point. Scanpix/Carl Recine

Manchester. Wayne Rooney scorede mandag aften sit mål nummer 200 i Premier League, da Manchester City og Everton spillede 1-1.

Den 31-årige angriber er den kun anden spiller til at nå den milepæl.

Rekorden for flest mål i de 25 år Premier League har eksisteret, sidder Alan Shearer solidt på med 260 scoringer.

Og den tidligere engelske landsholdsangriber, der i sin karriere optrådte for Southampton, Blackburn og Newcastle, byder Rooney velkommen i det fine selskab.

- Det har været ensomt i denne premierleague 200 klub. Velkommen og tillykke WayneRooney, skriver Shearer på Twitter.

- Tillykke, Wayne, med at nå de 200 Premier League-mål. Det er en stor præstation, men hvor har du været, siger Shearer spøgefuldt i en video, der er lagt på Twitter og fortsætter:

- 200-klubben har været et enligt sted de sidste år. Godt klaret. Jeg er sikker på, at du har et par mål mere i dig, siger Alan Shearer.

Der kan gå lang tid, inden Shearer kan byde endnu et medlem velkommen.

Blandt aktive spillere i Premier League er Jermain Defoe, der nu spiller for Bournemouth, tættest på med indtil videre 158 mål. Derefter kommer Sergio Agüero fra Manchester City med 123 mål i ligaen.

Hovedparten af Rooneys mange mål er scoret for Manchester United, som han før sæsonstarten forlod for at vende tilbage til barndomsklubben Everton.

- Det var rart, siger han om sin scoring i det 35. minut mod sin tidligere klubs ærkerival.

- Jeg er sikker på, at den røde halvdel af Manchester også nød det, tilføjer Rooney, der i Uniteds røde trøje scorede 183 gange i ligaen.

I Evertons åbningskamp denne sæson mod Stoke forrige weekend scorede Rooney kampens eneste mål, og den stærke start har sat gang i spekulationer om en mulig tilbagevenden til det engelske landshold.

- Jeg fokuserer på Everton. Jeg er sikker på, at jeg i løbet af de kommende dage vil få en snak med Gareth Southgate (landstræner, red.), og så må vi se, hvad der sker, siger han til Reuters.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx