10/08-17 09:36

EM-helt jubler over dansk flirt med EM-værtskabEM-helt jubler over dansk flirt med EM-værtskab

Et fyldt stadion til en EM-slutrunde i Danmark vil være det største, man kan opleve, siger Theresa Nielsen.

storybild

Theresa Nielsen (forrest til venstre) ser gerne, at DBU's forhåbninger om et dansk EM-værtskab bliver til virkelighed. Reuters/Reuters

København. EM-sølvvinderen Theresa Nielsen er begejstret for Dansk Boldspil-Unions (DBU) udmelding om, at man pønser på at indlevere et bud på at afholde EM i kvindefodbold i Danmark i enten 2021 eller 2025.

Matchvinderen fra den sensationelle kvartfinalesejr over Tyskland mener, at den udmelding sender et stærkt signal om satsning på kvindefodbold fra DBU-ledelsen. Det siger hun til DR.

- Det er en rigtig god melding og et godt skridt for DBU, at de satser lidt mere på os nu, siger Theresa Nielsen, som søndag var med i finalenederlaget på 2-4 til de hollandske EM-værter.

- Hvis jeg kunne sidde på et helt fyldt stadion i Danmark med 28.000 mennesker igen, hvor 27.000 af dem var klædt i rødt og skrålede danske sange, så ville det være det største, man nogensinde kunne opleve, siger Theresa Nielsen til DR.

DBU har endnu ikke indleveret et officielt bud på at blive EM-vært, da de endelige licitationskrav fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) ikke er kommet.

DBU-formand Jesper Møller fortalte onsdag til Ritzau, at han forventer, at Danmark vil være i stand til egenhændigt at udfylde rollen som EM-vært.

Hvis ikke dette bliver tilfældet, kan et fælles skandinavisk EM-bud komme på tale.

- Jeg tror, vi kan løfte et EM-værtskab alene i Danmark, men vi har jo heldigvis vores nordiske samarbejde, hvor jeg i de næste måneder vil snakke med mine kolleger om det.

- Hvis vi ikke selv vurderer, vi kan løfte et EM, når vi ser udbudsvilkårene, så kan vi tage Norge og/eller Sverige med i et bud, sagde Jesper Møller onsdag.

DBU-formanden forventer, at der kan gå mere end et halvt år, før man reelt er klogere på Uefas krav, og hvad de vil betyde for et dansk EM-bud.

Forud for et eventuelt EM-værtskab ønsker DBU først at være vært for enten en VM- eller EM-ungdomsslutrunde. Derudover ser man gerne, at der bliver spillet en Champions League-finale for kvinder på dansk jord.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx