Af - 29/09-16 09:42; Opdateret: 29/09-16 12:33

Brøndby-træner opgiver guld: - Vi kan ikke følge med FCK!Brøndby-træner opgiver guld: - Vi kan ikke følge med FCK!

Brøndby har gang i bedste sæsonstart siden 2008 - men det rækker ikke til guldet, slår cheftræneren fast.

storybild

Aab - Brøndby , Alka Superliga, Nordjyske Arena, Aalborg, 11. september : Brøndbys træner Alexander Zorniger (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016) (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Der er kun fire point op til førstepladsen og hele 25 spillerunder tilbage at spille, men alligevel afskriver Brøndby-træner Alexander Zorniger allerede nu mesterskabet.

- Dertil har FCK simpelthen for stort et forspring, siger den tyske træner med henvisning til kvalitetsforskellen på de to ærkerivaler.

- Når man ser, hvordan de vinder deres kampe, med hvilken kvalitet de gør det, så kan vi godt være med i en enkelt kamp, men ikke over en hel sæson, slår han fast.

LÆS OGSÅ: Dansk Brøndby-profil: - Vil ikke afvise nyt statsborgerskab

Brøndby har ellers begejstret alt og alle omkring sig med den offensive spillestil, som Alexander Zorniger har indført siden han kom til i sommerpausen.

“Det er simpelthen sådan, at der er overhovedet INGEN, der i dag interesserer sig for, om du blev mester tre gange i træk i 96,97,98. Det er vigtig for historien, men man kan ikke vinde så meget som en eneste kamp med det i dag.”
Zorniger om Brøndbys storhedstid.

Selv er den tyske træner godt tilfreds med fremgangen, som - på et tidspunkt - skal føre Brøndby tilbage i mesterskabskampen.

LÆS OGSÅ: Hovedaktionær giver Brøndby ny milliongave

- Jeg synes, at vi er godt på vej. Vi mangler bare at arbejde med nogle taktiske ting, siger han.

- Det skal være målet, at vi på længere sigt, uafhængigt af trænere og spillere, igen får lagt et fundament, hvorfra man kan kæmpe med om mesterskabet. Men ikke i år. Det er for meget at kræve, og det har man også set, siger han og lyder nærmest fornærmet over, at man kan tillade sig at antyde, at den nuværende sæson skulle kunne ende med Brøndby-guld.

- Jeg er jo hentet hertil under den præmis, at vi skal styrke Brøndby. Ikke bare kradse i overfladen, siger han.


LÆS OGSÅ: Brøndby-træner ville hive alle spillerne ud i pausen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx