27/07-17 23:10

Wozniacki når som den første 40 WTA-sejre i sæsonenWozniacki når som den første 40 WTA-sejre i sæsonen

Caroline Wozniackis sejr i Båstad torsdag betød, at hun er den mest vindende spiller i sæsonen på WTA-Touren.

storybild

København. Topseedede Caroline Wozniacki kunne torsdag glæde sig over videre avancement i WTA-turneringen i Båstad i Sverige.

Her sendte danskeren schweiziske Viktorija Golubic ud med en sejr i tre sæt. Dermed bookede Wozniacki en plads i turneringens kvartfinale.

Samtidig nåede verdensranglistens nummer seks en milepæl i sæsonen, da hun blev den første spiller, der nåede op på 40 WTA-sejre i denne sæson.

Det skriver wtatennis.com.

Ifølge sitet har Caroline Wozniacki ikke nået 40 sejre på WTA-Touren så hurtigt siden 2011, hvor det dengang skete i forbindelse med French Open, og hvor Caroline Wozniacki sluttede året som nummer ét på verdensranglisten.

Caroline Wozniackis resultater i denne sæson lyder foreløbig på de 40 sejre, mens hun har indkasseret 14 nederlag.

Verdensranglistens nummer fem, Elina Svitolina fra Ukraine, følger efter Wozniacki med foreløbig 39 sejre i denne sæson.

Karolína Plísková er nummer ét på verdensranglisten i øjeblikket, og tjekken har foreløbigt hentet 37 sejre i sæsonen, hvor det er blevet til ti nederlag.

Caroline Wozniacki har i denne sæson været i fire finaler, som alle er tabt, og går hun hele vejen i Båstad, vil det derfor være hendes første turneringssejr på WTA-Touren i denne sæson.

Danskeren er også den spiller, der har hentet flest sejre siden grand slam-turneringen US Open i 2016. Her nåede Wozniacki frem til semifinalen.

Siden den turnering begyndte, har Wozniacki vundet 61 kampe. Svitolina følger efter med 54 sejre.

I kvartfinalen i Båstad skal Caroline Wozniacki møde ukrainske Kateryna Kozlova, der besejrede tyske Mona Barthel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx