02/08-17 23:37

FCK-anfører efter forløsning: En hjørnesten for klubbenFCK-anfører efter forløsning: En hjørnesten for klubben

Det kommende gruppespil giver arbejdsro, men det kræver held at nå Champions League, mener William Kvist.

storybild

København. FC København er efter den samlede sejr på 4-2 over makedonske FK Vardar endnu en gang klar til et europæisk gruppespil.

Spørgsmålet er blot, om det bliver i Champions League eller i Europa League.

Det er faktum, efter at klubben avancerede til Champions Leagues playoffkampe. Tabes de, ryger man i Europa League som trøst.

Ovenpå en svær sæsonstart er det en stor lettelse for klubben, understreger anfører William Kvist.

- Vi har ikke helt den samme styrke som tidligere år, så vi skal være heldige med lodtrækningen og med spillet for at nå Champions League.

- Det er en hjørnesten at være klar til et gruppespil i forhold til klubbens strategi og tro på koncept og egne evner. Nu er der arbejdsro, og der er noget at bygge videre på.

- Den her kamp var så svær og vigtig, at det forstår man slet ikke. Specielt for et hold som dette, der har spillet halvskidt og er i gang med at bygge op, siger William Kvist.

Han og holdkammeraterne vandt med 4-1 i Telia Parken onsdag, men det holdt hårdt. Først et kvarter før tid scorede Federico Santander til 3-1.

Endda på et tidspunkt, hvor FCK var reduceret til ti spillere efter Ján Gregus' udvisning.

- Det er klart, at når vi spillede med ti mand, og de havde en god periode, så tvivlede man lidt, men jeg vidste, at vi ville få en slutperiode, hvor vi ville presse.

- Det er ren psykologi, at vi blev bedre med ti spillere. Vardar tænkte måske, at den næsten var hjemme, og de trak sig måske en meter.

- Vi viste karakterstyrke, og man kunne se, at Vardar ikke er i gang med den hjemlige turnering endnu. De blev en tand mere trætte, vurderer Kvist.

Venstrebacken Pierre Bengtsson lagde op til det forløsende 3-1-mål. Han medgav, at det blev nervøst indtil da.

- Det var nervøst, men pludselig fik vi mere energi, mens de blev trætte. Vi viste, at vi er et bedre hold. Det betyder meget for vores selvtillid.

- Der er noget at bygge videre på. Der er stadig meget at arbejde på, men det er vigtigt at nå et gruppespil. Vi begik stadig fejl, og det er der ikke råd til på dette niveau. Det ved vi. Vi må have lidt tålmodighed, siger Bengtsson.

Fredag er der lodtrækning til de kommende playoffkampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx