17/12-17 16:10

Hollands kvinder afværger svensk comeback i VM-bronzekampHollands kvinder afværger svensk comeback i VM-bronzekamp

Sverige var i gang med et stort comeback mod Holland, men Helle Thomsens tropper vandt til sidst.

storybild

Danske Helle Thomsen kunne ikke føre Holland til den helt store triumf ved håndbold-VM. Men i kampen mod Sverige var hendes mandskab stærkest. Scanpix/Patrik Stollarz/arkiv

Hamburg. Det kvindelige hollandske håndboldlandshold kan pakke kufferterne med nyt metal, når de vender snuderne hjem efter håndbold-VM i Tyskland.

Anført af den danske træner Helle Thomsen besejrede holdet Sverige 24-21 i kampen om bronzemedaljer.

I kampens indledning bølgede det frem og tilbage med scoringer til begge mandskaber.

Efter et kvarter fik Holland en smule luft, da Team Esbjerg-spilleren Estavana Polmans ellers noget svage skud fandt vej til målet til 6-4.

Sverige svarede kortvarigt igen, før Holland tog fat. Mod første halvlegs afslutning faldt svenskerne helt sammen, og samtidig tog Tess Wester godt fra i det hollandske mål.

Ved pausen var Holland foran hele 14-8, og det lignede en tidlig afgørelse på bronzekampen.

Svenskerne ville det dog anderledes, og før hollænderne fik set sig om, var der udlignet til 16-16. Hanna Blomstrand og Anna Lagerquist var blandt de svenskere, som tog mest ansvar i den fase.

Svenskerne nåede at score hele ni mål i streg og kom foran med to mål, før Holland til sidst genfandt niveauet og afgjorde kampen med fire scoringer på stribe.

Trods forskrækkelsen kunne Helle Thomsens tropper dermed juble over en tredjeplads ved mesterskabet.

I fredagens semifinale fik Holland ikke et ben til jorden mod Norges håndboldkvinder, der var overlegne fra start til slut og tog en sikker sejr.

Sveriges semifinale mod Frankrig var omvendt tæt til sidste minut, hvor Frankrig trak det længste strå.

Det var Sveriges håndboldkvinder, der slog Danmark ud af VM med en sejr på 26-23 i kvartfinalen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Discountkæde buldrer frem: Derfor er...
bt.dk
Nøgleperson ankommet til Forligsen...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
To personer anholdt efter biljagt
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx