Af Ritzau - 21/05-17 22:06

Brøndby-profiler ser frem til årets kamp på torsdagBrøndby-profiler ser frem til årets kamp på torsdag

Thomas Kahlenberg og Hjörtur Hermannsson glæder sig til torsdagens pokalfinale, som de anser som årets kamp.

storybild

Hjörtur Hermannsson (i midten) og holdkammeraterne havde nok tankerne fremme i pokalfinalen allerede inden kampen søndag mod Sønderjyske. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Brøndby tabte søndag aften fjerde kamp i træk i Alka Superligaens mesterskabsspil, da Sønderjyske sejrede med 3-0 på eget græs.

De blågule stillede med mange reserver, da man torsdag skal spille pokalfinale i Parken mod ærkerivalen FC København.

Og mens nederlaget naturligvis var ærgerligt, så var tankerne allerede fremme ved pokalfinalen mod FCK.

Det er en kamp, som Brøndby-anfører Thomas Kahlenberg, der i søndagens kamp gjorde comeback efter knap 13 måneders skadespause, ser meget frem imod.

- Det er årets kamp. Det er en sindssygt vigtig kamp, som er meget prestigefyldt for både os og for FCK. Jeg håber selvfølgelig, at vi kan trække det længste strå, siger Thomas Kahlenberg.

Thomas Kahlenberg fremhæver, at en pokaltriumf vil fuldende en rigtig god sæson.

- En pokaltitel vil være en fantastisk afslutning på en i forvejen fantastisk sæson. Lige meget hvad har vi spillet en flot sæson, men en pokaltriumf vil gøre vores sæson outstanding, siger Brøndby-anføreren.

Brøndby har betalt prisen i de sidste fire kampe ved at spare kræfterne til pokalfinalen.

- Der er blevet doseret rigtig meget på det seneste. Der er blevet gjort enormt meget for, at vi skal toppe på torsdag. Det har vi betalt prisen for i de sidste fire kampe, siger Thomas Kahlenberg.

Brøndbys midterforsvarer Hjörtur Hermannsson fastslår, at fokus det seneste stykke tid har været på pokalfinalen.

- Vores fokus har været et helt andet sted end ligaen de sidste par uger. Alt fokus har været på pokalfinalen. Vi er nødt til at lægge disse nederlag bag os og give den fuld gas på torsdag, siger Brøndbys islandske midterforsvarer.

- Som professionel fodboldspiller er det kampe som disse, du glæder dig til at spille, slutter Hjörtur Hermannsson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx