Af Ritzau - 09/01-17 09:47

Portugisisk europamester rykker til kinesisk danskerklubPortugisisk europamester rykker til kinesisk danskerklub

Ricardo Carvalho skifter til Shanghai SIPG, hvor danskeren Mads Davidsen er teknisk chef.

storybild

Ricardo Carvalho har godt selskab af både kone, børn og EM-pokalen. (Billede: Reuters/Kai Pfaffenbach)

Den portugisiske forsvarsspiller Ricardo Carvalho er den seneste i rækken af europæiske spillere, der rykker til den økonomisk attraktive kinesiske fodboldliga.

Carvalho, der i sommer blev europamester med Portugal, har indgået en aftale med Shanghai SIPG, skriver flere udenlandske medier.

Dermed skal den 38-årige spiller trænes af den den tidligere Chelsea- og Tottenham-manager André Villas-Boas.

Danskeren Mads Davidsen er teknisk chef i Shanghai SIPG, som også har Hulk og nytilkomne Oscar i spillertruppen.

Ricardo Carvalho vandt i 2004 Champions League med Porto, før han rykkede til Chelsea sammen med José Mourinho. Siden gik turen til Real Madrid og Monaco. Han har været kontraktløs siden august.

Ud over føromtalte Oscar er også Carlos Tévez blandt de prominente navne, der for nylig er rykket til kinesisk fodbold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx