Af - 14/10-14 08:56

Portugal: Overvurderet - eller undervurderet?Portugal: Overvurderet - eller undervurderet?

Portugal gå hele vejen i EM, mener flere portugisisk journalist. Men danske fodboldeksperter er uenige. Cristiano Ronaldos hold er stærkt overvurderet, mener de.

storybild

Cristiano Ronaldo og co. trænede i Parken mandag. (Billede: Polfoto/AP)

Der var engang hvor Portugal vandt sølv ved EM. Og kom i semifinaler ved EM og VM.

Men i dag er historien en anden. For ser man bort fra stjernen fra Real Madrid i angrebet er resten af Portugals landshold ikke meget bedre end det danske.

Sådan lyder det fra en dansk kommentator, der sammen med en bookmaker og en portugisisk journalist, giver deres bud på, hvorvidt Portugals landshold er overvurderet eller undervurderet.

Karantæne udsat i sidste øjeblik: Portugals træner med mod Danmark
Karantæne udsat i sidste øjeblik: Portugals træner med mod Danmark

OVERVURDERET!
Peter Piil, Kanal 5-kommentator på landskampene:

- Portugal er blevet hypet til at være en verdensmagt. Men de har ikke fået de resultater ud af VM og EM, som de har været hypet til. Desuden, så er der sket et markant fald i kvaliteten af det portugisiske landshold over det seneste årti.

De er gået fra at være i 'sub-toppen' af europæisk fodbold, til mere at være i toppen af den store midtergruppe. Truppen lige nu er det dårligste portugisiske hold gennem ti år.

De har stadig mange gode spillere som Joao Moutinho og Pepe, men de er afhængige af Cristiano Ronaldo. Og når han ikke er på toppen, så har de virkelig et problem.

Ronaldo: Jeg er klar til Danmark
Ronaldo: Jeg er klar til Danmark

OVERVURDERET!
Peter Emmike Rasmussen, Odds-ansvarlig i Danske Spil:

- Siden foråret er det Portugal steget i odds. I foråret 2014 fik man pengene 15 gange igen, hvis Portugal vinder EM. Men hen over sommeren er odds'et steget til 20. Og efter tabet til Albanien er det nu på 25. Og det vidner om et hold, der ikke har indfriet forventningerne.

Hos Danske Spil er syv lande foran Portugal som favoritter til at vinde EM-guldet, og det skyldes, at de sjældent vinder mod de store nationer som Tyskland og Frankrig.

Portugals problem er, at de står og falder med Cristiano Ronaldo. Det er meget sjældent at én mand kan gøre så meget for et holds odds, som Ronaldo kan for Portugal. Men uden ham, så er Portugals hold ikke andet, end et ordinært landshold på højde med Danmark.

Danmarks Ronaldo-ekspert: Tre-fire mand kan stoppe ham
Danmarks Ronaldo-ekspert: Tre-fire mand kan stoppe ham

UNDERVURDERET!
David Carvalho, portugisisk sportsjournalist, TSF Radio:

- Portugal er ikke overvurderet. Hvor var Danmark måske i VM? Portugal har været til alle de store slutrunder. Og selvom præstationerne i år kunne have været bedre, så betyder det ikke, at vores hold er overvurderet.

Men vi ER inde i en overgangsperiode, hvor der kommer mange nye spillere til holdet fra de yngre rækker, så vi er ved at samle et nyt hold. Derfor kan man heller ikke sammenligne med Portugals hold for ti år siden, fordi Luis Figo og Deco var del af en gylden generation.

Vi sammenligner jo heller ikke det nuværende danske landshold med 92'-truppen. Jeg tror på vores nuværende trup, men jeg vil se noget mere fra dem, før jeg for alvor kan sige noget.

LÆS OGSÅ: Bare kom an, Ronaldo: Ham her scorer ALTID mod Portugal

LÆS OGSÅ: Nu er Agger optimist: - Jeg håber at starte inde

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx