03/05-14 20:39

Manchester City stryger til tops i Premier LeagueManchester City stryger til tops i Premier League

Med en sejr over Everton sikrer Manchester City sig en lille fordel i kampen om det engelske mesterskab.

storybild

(Billede: Polfoto)

Topkampen i den engelske Premier League spidser til, og lige nu er Manchester City den af de tre guldkandidater, der ligger bedst til i kampen om mesterskabet.

Det er en realitet efter lørdagens 3-2-sejr over ligaens nummer fem, Everton. De tre point betyder, at City er á point med det hidtidige førerhold, Liverpool, men med en målscore, der er ni mål bedre.

West Ham slår Tottenham og redder sig i Premier League
West Ham slår Tottenham og redder sig i Premier League

Everton så ellers ud til at skulle give bysbørnene fra Liverpool en hjælpende hånd, da Ross Barkley allerede efter 11 minutters spil bragte hjemmeholdet foran.

Men Manchester City genvandt hurtigt fatningen, og lidt senere kunne Sergio Agüero udligne.

Kort inden pausen gjorde Edin Dzeko det til 2-1, og bosnieren så ud til at lukke kampen, da han med sit andet mål i kampen øgede til 3-1 i begyndelsen af anden halvleg.

Everton fik dog skabt ny spænding, da Romelu Lukaku en lille halv time før tid reducerede til 2-3.

Manchester City og forsvarsstyrmand Vincent Kompany havde dog kampen under kontrol og red stille og roligt stormen af.

Her er eksperternes guld-favoritter
Her er eksperternes guld-favoritter

Selv om City altså ikke satte point til, så lykkedes det ikke at slippe fra Goodison Park uden tab.

Kort efter sin scoring blev Agüero skiftet ud med en lyskenskade, og senere måtte også Yaya Toure forlade banen.

Samtidig så det også ud som om, at Edin Dzeko rev skulderen af led, men angriberen kunne dog fuldføre kampen.

Sikker sejr bringer Arsenal tæt på Champions League
Sikker sejr bringer Arsenal tæt på Champions League

Spørgsmålet er, om skaderne er så alvorlige, at profilerne ikke kan være med i de sidste og afgørende kampe.

Her møder Manchester City både West Ham og Aston Villa hjemme, og to sejre i disse opgør vil sikre mesterskabet, med mindre Liverpool går fuldstændigt mål-amok.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx