30/10-17 17:15

NFL-spillers tilstand er ukendt efter frygtelig skadeNFL-spillers tilstand er ukendt efter frygtelig skade

Chicago Bears' Zach Miller kom frygteligt til skade med sit venstre ben søndag og måtte hasteopereres.

storybild

Zach Millers ben kollapsede fuldstændig under ham, da han skulle gribe en bold i kampen mod New Orleans Saints. Scanpix/Chuck Cook

New Orleans. Tilskuerne til NFL-opgøret søndag mellem New Orleans Saints og Chicago Bears blev vidner til en af de værste skader i mange år i ligaen.

Chicagos tight end Zach Miller hoppede op for at gribe et kast fra quarterback Mitchell Trubisky, men da han landede, kollapsede benet under ham.

Tv-billederne viste, hvordan hele benet knækkede fuldstændig sammen ude af naturlig position, og den 33-årige Chicago-spiller blev hurtigt fragtet fra banen.

Ifølge ESPN gennemgik han en hasteoperation, da lægerne frygtede, at amputation af foden og måske endda dele af benet kunne blive udgangen, hvis benet var så medtaget som frygtet.

Klubben har endnu ikke meldt noget, i forhold til om operationen er lykkedes, så Zach Miller kan bevare førligheden i benet.

Chicago-træner John Fox fortalte på pressemødet efter kampen, at knæet var revet af led. Men derudover er Zach Millers tilstand endnu ukendt.

- Zach er en fantastisk person, en strålende holdkammerat, og han er vellidt i omklædningsrummet. Du ønsker aldrig at se sådan noget ske for nogen, specielt ikke for Zach, lød det fra John Fox på pressemødet.

Kampen endte med en hjemmesejr til New Orleans på 20-12.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx