23/05-14 16:21

Brian Laudrup stopper på TV3Brian Laudrup stopper på TV3

Brian Laudrup har taget imod en jobmulighed, som ikke er forenelig med jobbet som fodboldekspert på TV3.

storybild

(Billede: Polfoto)

Når enten Real Madrid eller Atlético Madrid lørdag aften hæver pokalen og afrunder årets Champions League-sæson, bliver det ikke bare et farvel til den fineste fodbold for denne sæson på TV3's kanaler.

Det bliver nemlig også sidste gang, at Brian Laudrup optræder hos TV3, hvor han i en lang årrække har fungeret som fodboldekspert i fodboldens mest fornemme turnering Champions League.

Brian Laudrup har valgt at tage imod en jobmulighed, som ikke er forenelig med jobbet på TV3, men parterne skilles uden dramatik, forklares det i en pressemeddelelse.

Brian Laudrup får plads i Hall of Fame
Brian Laudrup får plads i Hall of Fame

TV3's sportschef Peter Nørrelund ser tilbage på succesfuldt samarbejde gennem mange år for begge parter.

- Det har været en fornøjelse at have Brian Laudrup ansat. Han har beriget seerne med sin indsigt, humor og sit store fodboldengagement.

- Brian har løst opgaverne på TV3 på fornem vis, og hvem ved, om han måske en anden gang igen kommer til at optræde på en af vores kanaler, siger kanalens sportschef Peter Nørrelund.

Brian Laudrups aktive karriere sluttede for 14 år siden, hvor han optrådte i både Tyskland, Italien, Skotland, England, Danmark og Holland. Og han kan nu se tilbage på en årrække med tv-fodbold fra den øverste hylde.

Brian Laudrup i desperat hussalgs-krise
Brian Laudrup i desperat hussalgs-krise

- Jeg vil gerne takke TV3 for en lang række gode år. Det har været sjovt, udfordrende, spændende og aldrig kedeligt. Heller ikke når jeg har stået sammen med Preben Elkjær, siger Brian Laudrup.

Højdepunkterne i tiden på TV3 har været mange, og indbefatter blandt andet FC Københavns Champions League-eventyr for et par sæsoner siden.

- Det er med stor stolthed, at jeg stopper efter 14 fantastiske år. Vi skilles som venner, og så ser jeg på fremtiden, når de nye Champions League-mestre er kåret lørdag aften, siger Brian Laudrup.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx