28/09-13 21:55

VM: Kevin Magnussen bliver frataget sejrVM: Kevin Magnussen bliver frataget sejr

Den danske racerkører mister sin sejr fra dagens løb på Paul Ricard-banen i Frankrig. VM-forspringet skrumper.

storybild

Kevin Magnussens forspring er nu skrumpet gelvaldigt efter at han nu ikke får point fra løbet i Frankrig (Billede: Polfoto)

Kevin Magnussens sejr lørdag på Paul Ricard-banen i Frankrig er annulleret.

Den danske racerkører og Formel 1-aspirant er blevet frataget sejren i Formula Renault 3.5 World Series, fordi hans Dams-racer ikke levede op til de tekniske krav.

Det meddeler løbsserien på sin twitter-profil.

Med diskvalifikationen mister danskeren 25 point, så hans forspring i den samlede VM-stilling skrumper gevaldigt.

Kevin Magnussen fører ganske vist stadig med 199 point, men hans nærmeste konkurrent, Stoffel Vandoorne, er nu kun 18 point efter.

Belgieren blev nummer tre i løbet i Frankrig, men han rykker op på andenpladsen.

Med Kevin Magnussens diskvalifikation er der lagt op til fornyet spænding i VM-serien, hvor der endnu resterer tre løb.

Det næste køres allerede søndag, og det finder også sted på Paul Ricard-banen.

De to sidste løb i årets VM-serie bliver kørt i næste måned i Barcelona.

Kevin Magnussens Dams-hold har i sinde at appellere afgørelsen, så det sidste ord er måske ikke sagt endnu i sagen.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx