Af Ritzau - 12/05-17 10:15

Conte forventer hed atmosfære på første Chelsea-matchboldConte forventer hed atmosfære på første Chelsea-matchbold

Chelsea kan fredag aften sikre sig det engelske mesterskab med en sejr ude over West Bromwich.

storybild

Eden Hazard og Chelsea kan fredag blive mester med en udesejr. (Billede: Scanpix/Adrian Dennis)

Chelsea har siden efteråret været i spidsen for Premier League, og fredag aften kan London-klubben sætte kronen på værket og hjemføre titlen.

Mesterskabet er en realitet, hvis Antonio Contes tropper vinder fredagens udekamp over West Bromwich.

- Det bliver som en finale for os, siger Conte.

- Det er et vigtigt øjeblik for os, da vi er så tæt på målet. Men vi må ikke glemme, at West Bromwich er en vanskelig modstander. Det er et stærkt, fysisk hold med en god træner. Atmosfæren bliver hed, forventer manageren.

West Bromwichs manager, Tony Pullis, mener, at Chelsea fortjener titlen, men hans hold vil gøre, hvad det kan for at aflyse eller udsætte modstanderens mesterskabsfest, selv om holdet ikke selv har det store at spille for.

Pullis' hold ligger nummer otte, men kan ikke avancere yderligere.

- Vi vil gøre vores bedste. Vi har en forpligtelse over for vores fans. Vi vil gerne fastholde vores position i tabellen, siger Pullis til Skysports.

Fredagens matchbold er den første af tre for Chelsea. Førerholdet behøver blot tre point mere i de sidste tre kampe for at sikre sig titlen.

I de sidste kampe har Chelsea endda hjemmebane mod Watford og derefter bundholdet Sunderland.

- Vi er i en gunstig position og nyder det bare, siger Chelsea-forsvareren Gary Cahill til klubbens hjemmeside.

Fredagens opgør begynder klokken 21.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx