11/05-18 19:47

Dani Alves går glip af VM med skadet knæDani Alves går glip af VM med skadet knæ

Den brasilianske backprofil Dani Alves kommer ikke med til VM, efter at han blev skadet i fransk pokalfinale.

storybild

Dani Alves kommer ikke til at trække den brasilianske landsholdstrøje over hovedet ved VM i Rusland. Paris Saint-Germain-profilen skal opereres i det højre knæ og bliver ikke klar til VM. Scanpix/Fabrice Coffrini

Rio de Janeiro. Brasilien jagter det sjette verdensmesterskab i fodbold, når det går løs ved VM i Rusland i midten af juni.

Det står dog allerede klart, at Brasilien ikke får Paris Saint-Germain-spilleren Dani Alves med til VM.

Den højt profilerede back er således definitivt ude af Brasiliens VM-trup, meddeler Brasiliens Fodboldforbund (CBF) fredag ifølge flere nyhedsbureauer.

- Alle muligheder for, at han kommer sig, er opbrugt. Det bliver umuligt at udtage Daniel Alves til VM, oplyser CBF i en udtalelse.

35-årige Dani Alves blev skadet, da PSG forleden vandt den franske pokalturnering med en sejr over Les Herbiers fra den tredjebedste række i Frankrig.

Højrebacken beskadigede sit forreste korsbånd i det højre knæ i pokalfinalen, og ifølge AP skal Dani Alves opereres, hvilket gør det umuligt at blive klar til VM.

PSG-spilleren er noteret for 107 landskampe, og han har deltaget i de seneste to VM-slutrunder med Brasilien.

Oplagte valg som erstatning for Alves er Danilo fra Manchester City, Corinthians-spilleren Fagner og Bayern Münchens Rafinha.

Brasilien spiller sin første kamp ved VM 17. juni, hvor modstanderen er Schweiz.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tragedie: Ung mand død i ulykke på...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Læserne om Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx