Af Ritzau - 19/12-16 18:56

Fifa uddeler bøder i valmuesagFifa uddeler bøder i valmuesag

England, Skotland, Wales og Nordirland er alle idømt bøder for at fremvise valmuesymbolet i Fifa-regi.

storybild

Både engelske og skotske spillere bar valmue-sørgebind, da de to hold mødtes i november. (Billede: Scanpix/Adrian Dennis)

Der er faldet foreløbig dom i sagen om Storbritanniens trodsige brug af valmuesymbolet i fodboldkampe under Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Fifa har mandag således uddelt bøder til både England, Skotland, Nordirland og Wales for brugen af symbolet.

Valmuen bruges som symbol til at hædre faldne britiske soldater, men Fifa advarede på forhånd de fire lande mod at spille med "religiøse eller politiske symboler".

Det koster England 45.000 schweizerfranc (omkring 310.000 kroner) at trodse advarslen i en VM-kvalifikationskamp mod Skotland.

Skotland får en bøde på 20.000 schweizerfranc, mens Wales og Nordirland skal slippe henholdsvis 20.000 og 15.000 schweizerfranc for deres respektive markeringer.

Englands og Skotlands spillere bar i deres indbyrdes kamp sorte sørgebind med et valmuesymbol på.

Wales og Nordirland markerede mindedagen ved at lægge kranse og lade tilskuerne lave en valmuemosaik i kampene mod henholdsvis Serbien og Aserbajdsjan.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) oplyser, at det vil anke Fifas afgørelse og har bedt Fifa om at begrunde, hvordan den er kommet i stand.

Inden kampen mod Skotland begrundede FA valget om at bruge symbolet trods Fifas løftede pegefinger.

- Valmuen er et vigtigt symbol til at mindes fortiden. Vi mener ikke, at den repræsenterer et politisk, religiøst eller kommercielt budskab. Den relaterer sig heller ikke til en bestemt historisk begivenhed, skrev det engelske FA i en pressemeddelelse op til mindedagen, som ligger den 11. november.

Hvert år markerer store dele af Europa enden på kampene ved Vestfronten under Første Verdenskrig 11. november.

Især i Storbritannien er dagen en vigtig mindedag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Kongehuset uddyber problemer før...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx