17/03-18 08:05

Japaner ydmyger verdensetter og skaber sensationel finaleJapaner ydmyger verdensetter og skaber sensationel finale

Naomi Osaka ydmygede verdensetteren Simona Halep og skal nu møde Daria Kasatkina, der slog Venus Williams.

storybild

Naomi Osaka (th.) vandt de sidste ni partier mod Simona Halep. Scanpix/Harry How

Indian Wells. Havde man inden turneringen tippet en finale mellem japaneren Naomi Osaka og russeren Daria Kasatkina, var man nok blevet anset for at være tosset.

Ikke desto mindre er det disse to spillere, der søndag mødes i kvindernes finale i den prestigefyldte tennisturnering i Indian Wells.

Den rumænske verdensetter, Simona Halep, var storfavorit i semifinalen, men hun tabte den klart til Naomi Osaka med cifrene 3-6, 0-6.

Osaka, der er 20 år og ligger nummer 44 i verden, har aldrig har vundet en WTA-turnering. Men chancen får hun søndag efter en overbevisende indsats mod Halep, hvor hun endte med at tage karrierens største sejr.

Stillingen var 3-3 i første sæt, men derfra gjorde Osaka rent bord med ni partier i træk.

Finalen bliver et anliggende mellem to 20-årige, da den jævnaldrende russer Daria Kasatkina fortsatte sin fremragende rejse i turneringen med sejren på 4-6, 6-4, 7-5 over amerikanske Venus Williams, som er seedet som nummer otte.

Williams kom foran 2-0 i tredje sæt, men Kasatkina kæmpede sig tilbage og vandt efter næsten tre timers kamp.

Kasatkina har på sin vej til finalen slået den forsvarende US Open-mester, Sloane Stephens, den forsvarende Australian Open-vinder, Caroline Wozniacki samt den tiendeseedede tysker, Angelique Kerber, der blev slået 6-0, 6-2.

Kasatkina er i modsætning til finalemodstanderen noteret for en enkelt WTA-triumf. Den faldt i Moskva i slutningen af sidste år.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nøgleperson ankommet til Forligsen...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx